3-dags adventure camp i Kolding

Uncategorized

Da Tobias fyldte 10 år tilbage i slutningen af april, var det meningen, at han og jeg skulle på en mor/søn tur til London i den første weekend i maj. Det blev selvfølgelig aflyst pga. Corona, men nu har vi booket en 3-dags Funky Monkey adventure Camp i Kolding, hvor vi skal sove i telt under bøgetræer og have en masse skønne oplevelser med andre familier. Jeg elsker alenetid med hver af børnene og prioriterer at det er noget vi gør. Normalt er det bare en hyggedag med shopping, biograf og måske en cafétur, men jeg glæder mig virkelig til 3 dage med min ældste. Han bliver så hurtigt stor og om et par år nægter han nok at tage afsted på sådan en tur, så jeg griber chancen mens den endnu er der;) Tager du også på aleneture med dine børn? Del endelig tips og erfaring til skønne oplevelser.

Vi glæder os til 3 dage sammen, kun ham og mig:)

Jeg skal selvfølgelig nok skrive et indlæg om turen når vi har været afsted, men skulle du være nysgerrig, så kan du her læse mere om Funky Monkey Adventure Camp. Og hvis du booker inden 14.6.20 får du 10% med koden fmpfamilie;)

Sommerferie vol. 1

Familieliv, Ferie

Vores sommerferie startede i går (endelig) og vi havde pakket bilen torsdag aften, så vi kunne køre direkte i sommerhus efter arbejde. Sommerferien har været ekstra ventet i år, nu hvor vi begge har fuldtidsjob og  jeg også har webshoppen. Hverdagene er fyldt op med gøremål, som hos alle andre familier med små børn, men jeg kan mærke, at vi virkelig har brug for at koble af og bare nyde vores unger. Derfor valgte vi også at komme væk hjemmefra med det samme der stod ferie på uret fredag eftermiddag og allerede her på den første hele feriedag er vi kommet ned i gear og nyder ikke at tænke på dagligdagen. 

Vores gode venner og deres dejlige unger kom på besøg i aftes og dagen i dag blev brugt på Ebeltoft havn, hvor Legeskibet har lagt til kaj til og med mandag. Vi brugte 4-5 timer på at lege og nyde vores frokost. Jeg kan virkelig anbefale at tage et kig på skibets sejlplan og se om det ligger til et sted i nærheden af dig, for der er virkelig meget for børnene at se på og lege med. Du kan læse meget mere om projektet her og alle aktiveterne her. Og så er det hele gratis! 

Her til aften er vi atter alene i sommerhuset og hvis vejret tillader det i morgen, tror jeg vi pakker en madpakke og cykler ud i det blå. 

Vi elsker sommerhus livet:)