Livet i min babyboble

Som de fleste nok har gættet, så er vores lillesøster kommet til verden og det er efterhånden allerede over 2 måneder siden! Og der har ikke været et eneste blogindlæg – jeg har simpelthen valgt, at jeg ville prioritere den første tid med lillesøster aka Andrea og få amningen og vores hverdag til at køre. Det er ikke en hemmelighed, at det er temmelig hårdt at få hverdagen og logistikken til at gå op med 2 børn der skal hentes og bringes til børnehave, skole, fritidsaktiviteter og diverse legeaftale osv. og en mand som er hjemmefra kl. 7 og tidligst er hjemme kl. 17.30 (de dage han ikke har håndbold) og samtidig nå at nyde og tage sig tid til at lære lille Andrea at kende. Heldigvis er hun den dejligste blide lille pige vi kan ønske os og hun elsker at sove, hvilket er en velsignelse når der er så meget at se til. 

Min dag starter typisk kl. 6-6.30 hvor jeg går i bad inden manden er ude af døren. Så vækker jeg Tobias kl. 7 og får ham i tøjet og sørger for at han får noget morgenmad og afsted i skole 7.30. Hurra for at vi har bosat os i en meget børnevenlig by med stisystemer, så han ikke skal krydse en eneste vej i skole – det giver en hel del ro i maven at vide, at jeg kan sende ham afsted på løbehjul eller cykel uden at skulle bekymre mig alt for meget om hans sikkerhed ifht. biler. 

Når Tobias så er sendt afsted vækker jeg Olivia hvis hun ikke allerede er vågnet. Vi prøver at hygge os med at spise morgenmad sammen, men det er ikke altid at det lykkes, da Andrea også typisk skal ammes er sted mellem 7.30-8.30. Når vi alle er spist af og kommet i tøjet etc. går vi oftest ned i børnehaven med Andrea sovende i barnevognen og en syngende Olivia (pt. hører vi MGP 2017 på min iPhone😊) 

Det kan til tider godt være en anelse hektisk at få morgenerne til at hænge sammen og det er bestemt ikke altid at Tobias synes det er lige sjovt, at han skal afsted før Olivia, men det er nu engang vilkårene når man er skolebarn og skal møde kl. 8. Heldigvis får han oftest selv lov til at vælge om han vil komme hjem direkte efter skole når de har fri kl. 14 eller om han gerne vil blive lidt i SFO’en. Nogle dage kan jeg godt gribe mig selv i at tænke tilbage op 1. barsel og sådan set også 2. barsel og grine lidt af at jeg syntes det var hårdt🙊 Den gang var vi så priviligerede, at manden stadig studerende og var en del hjemme og kunne aflevere Tobias så Olivia og jeg kunne tage det stille og roligt om morgenen og formiddagen. Jeg kan virkelig godt savne bare at ligge i sengen med Andrea og pludre og lave ingenting. Nu har manden heldigvis barsel og det skal udnyttes, at han kan aflevere de to store og vi kan blive i sengen😀 

Reklamer

Mens vi venter på lillesøster…

Der er stadig ingen tegn på at lillesøster har lyst til at komme ud til os og modsat de 2 andre gange, så er det faktisk helt ok. Ikke fordi vi ikke glæder os til at hun kommer, men mere fordi vi prøver at nyde de sidste dage med Tobias og Olivia fuldt ud. Om lidt ved vi, at dagene ser helt anderledes ud og det bliver lidt mere udfordrende at få enderne til at mødes og opfylde alles behov. Men det skal nok gå. Vi tager en dag af gangen! 

Selvfølgelig er det ved at være hårdt her i uge 38 + 3 og jeg er da også oppe 5-6 gange i løbet af natten for at tisse eller forsøge at vende mig i sengen (læs, trille rundt som en hval) og er da også nød til at ligge lidt i løbet af dagen for at få lidt hvile og flytte tyngdepunktet, for hun presser meget ned i bækkenet og har faktisk gjort det det meste af graviditeten. 

Apropos gravideteten, så har denne graviditet været langt den nemmeste! Jeg var indlagt med ekstrem hovedpine i en lille uge med Tobias omkring uge 33 og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde og med Olivia viste hovedpinen sig allerede omkring uge 20 og betød også der en sygemelding. Vi fandt aldrig ud af hvad hovedpinen skyldtes, men når jeg ser tilbage, så skyldes det nok stress/pres på arbejdspladsen. Denne gang har jeg heldigvis haft den bedste arbejdsplads og kolleger, hvor der har været plads til at lægge sig 15-20 min i løbet af dagen hvis jeg havde brug for det. Jeg tror bestemt det har været medvirkende til, at jeg kunne arbejde helt frem til at min barsel startede. Det var også en helt anden måde at få afsluttet mine opgaver på og selvom man nok aldrig føler at man kan blive helt færdig med det hele, så havde jeg det godt med at pakke sammen og sige “på gensyn”! 

Men mens vi venter på at lillesøster vælger sin fødselsdag, så har vi stadig nogle ting vi mangler for at være helt klar – det er vist bare kendetegnet for os:) Men jeg gider ikke stresse over det. Det vi ikke når i dag må vi nå i morgen og ellers går det hele nok alligevel.