Klar til de kolde måneder?

Reklame

Skovtur

Nu er det vist efterhånden ikke til at komme udenom. De kolde måneder kommer hurtigt snigende og mine unger har allerede haft flyverdragterne på et par gange. Vi har været så heldige, at få lov til at teste de smukke nye flyverdragter fra Marmar Copenhagen. Olivia har fået en str. 3 år og Tobias en str. 6 år. Jeg var lidt spændt på, om de ville passe, da jeg har hørt fra andre, at de er lidt store i størrelserne. Heldigvis passer de helt perfekt, men jeg vil anbefale at prøve dem før køb, for selvom Tobias er i den høje ende og allerede bruger str. 7 år i mange andre mærker, så passer flyverdragten ham uden problemer i en str. 6 år. Du kan forresten købe flyverdragten på tilbud her.

Marmar Copenhagen skriver selv om flyverdragten, at:

  • Den er kemitestet af Teknologisk institut og testet fri for farlige kemikalier (yeah, det er jo ret vigtigt)
  • Den er Oeko-tex standard 100 testet
  • Den er vandtætte (10.000 mm)
  • Den er åndbar (10.000 g)
  • Den har anti-statisk foer
  • Den har en slidstærk YKK-lynlås
  • Den har aftagelig hætte
  • Der er fleece-foer i lommen, så man kan holde hænderne varme
  • Der er bløde ribkanter ved ærmer og hals

Marmar flyverdragt

Personligt synes jeg at det er betryggende, at Marmar Copenhagen selv har fået kemikalie-testet deres tekniske overtøj hos Teknologisk institut. Det viser mig at de står 100% inde for, at deres overtøj ikke indeholder farlige kemikalier. Jeg ved faktisk ikke om andre mærker gør det samme, men jeg har ikke tidligere set, at det har stået på noget af det overtøj vi har købt. Oeko-tex testen (som mange fejlagtigt tror betyder, at tøjet er økologisk) betyder også, at overtøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Det er vores sikkerhed for, som forbrugere, at produktet lever op til de krav der er stillet for certificeringen. Du kan læse mere om Oeko-tex her hvis du vil.

Vandtæt og åndbar! Vi var en tur i skoven i går og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, fik vi testet vandtætheden. Olivia gik nemlig lige ud i den største vandpyt hun kunne finde (typisk), men både sko og dragt holdte hende tør. Skovbunden var også godt fugtig og begge unger hoppede glade rundt i både nedfaldne blade og på mudrede stier. Ingen af dem var i nærheden af at være våde da vi tog dragterne af dem, heller ikke af sved, som de ellers godt kan være hvis de ikke har åndbart tøj på. Jeg fik også testet vandtætheden da vi kom hjem. Jeg ville lige skylle det værste mudder og sand af. Jeg holdte et bukseben ind under vandhanen med fuldt tryk og heller ikke her blev den fugtig indeni. Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg ved at ungernes overtøj kan holde dem tørre og ikke mindst varme. Tanken om en kold og fugtig lille krop der render rundt på en legeplads en hel dag, er bare ikke til at bære.

Anti-statisk foer er fantastisk. Jeg ville ønske flere mærker ville gøre brug af det materiale – også til voksne. Der er ikke noget værre en tøj der klister til kroppen fordi foeret på overtøjet har gjort det statisk!

Mht. lynlåsen, så har Marmar valgt, kun at have en lynlås i alle størrelser. Mange andre mærker vælger ofte, at have 2 lynlåse i de små størrelser, fordi det så er nemmere at få de små poder i dem. Der er delte meninger om hvad der er bedst, så her vil jeg ikke komme med nogle gode råd. Jeg er mest til én lynlås, fordi det efter min mening er lettere for de små at lyne dem selv, men det kan måske godt være lidt sværere for dem at komme i dragten. Olivia kan uden problemer selv få denne flyverdragt på og lyne den efterfølgende, noget jeg ved de sætter pris på i vuggestuen.

En anden god ting ved dragten er, at den har aftagelig hætte. Tobias tager oftest hætten af sit overtøj, da den er i vejen for leg  i mellem buske og træer og han alligevel har en hue på. Jeg foretrækker dog, at hætten bliver på, da den nemt lige kan trækkes op og også er vandtæt som resten af dragten.

Fleece-foeret i lommen er super lækker og indbyder til, at man kan putte sine kolde hænder i den. Ulempen er dog, at der kun er én lomme og når nu det er tiltænkt, at man kan putte sine kolde hænder derned, synes jeg det virker fjollet, at der ikke er en lomme til hver hånd. Det håber jeg de forbedrer til næste års overtøj. Jeg lovede forresten Tobias, at jeg ville skrive at lommen kan indeholde en masse sten – et kæmpe hit for en som elsker at samle alverdens ting i lommerne;)

En af de bedste ting ved dragten er de bløde ribkanter! De lukker tæt og der er ikke noget omkring håndledene som kradser. Men det revolutionerede er for mig ribkanten ved halsen. Den er både blød og fleksibel, som gør, at hovedet og halsen frit kan bevæge sig fra side til side og frem og tilbage uden af være begrænset af en tyk krave. Kæmpe plus! Tobias har i dag en vinterjakke, som er meget stiv ved halslukningen og han gider aldrig have lukket den helt op. Jeg hørte ikke et eneste ord fra ham i går om, at der var noget der kradsede eller var irriterende – og lynlåsen var lynet helt op på hele turen! Overvejer faktisk, om vi skal ud og investere i en ny jakke fordi den han har tydeligvis begrænser ham i hans leg.

Den sidste lækre detalje, er afslutningen ved buksebenene som Marmar kalder snefang. Her er der syet et ekstra lag inderst mod støvlerne, hvor stoffet er i et enkelt lag uden foer med en gummikant, som hjælper med at holde dragten på pladsen, så den ikke glider op af benet. Det ekstra lag er afsluttet med velcro og en knap, så man nemt kan få det ud over de store vinterstøvler. Så satser vi på, at det ikke længere er muligt for sne at finde vej ind under flyverdragten, når vi (forhåbentligt) skal ud og kælke i løbet af vinteren:)

Hvis du har læst med så langt, så kan jeg kun anbefale flyverdragten fra Marmar Copenhagen, men hvis jeg skal komme med nogle forbedringer må det være:

  • 2 lommer, en til hver hånd (så begge hænder kan holdes varme)
  • Refleks-piping ved syningerne ved skuldre, både foran og bagpå (savner, at der ikke er lagt mere fokus på synlighed i trafikken)
  • Elastik i taljen, så dragten kan justeres til de børn som er smalle (Tobias kan godt blive lidt væk i dragten lige omkring taljen, fordi han er meget slank)

Indlægget er sponsoreret og bragt i samarbejde med Marmar Copenhagen og Starklint PR, men meningerne er helt mine egne!

Indlægget kan indeholde affiliate links.

Reklamer

Marmar Copenhagen AW14/15

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Et af mine favorit mærker til ungerne er Marmar Copenhagen og den nye aw14 kollektion er noget så fin, så begge ungers garderobe skal helt sikkert suppleres med nogle af de skønne styles. Jeg har været så heldig at se den nye kollektion hele to gange. Første gang var på CIFF tilbage i vinter. Det kan du læse mere om her og anden gang var til det fantastiske bloggerevent Marina, Lou og Stinne havde arrangeret i foråret. Det kan du også læse mere om her. Nu er tøjet endelig så småt på vej ud i butikkerne og kollektionen fortener derfor et indlæg mere her på bloggen med mange flere billeder af mine favoritter. Beklager billedspam, men det er virkelig svært at begrænse sig med så fin en kollektion, har endda svært ved at udvælge en favorit, da der virkelig er meget fint. Jeg er og forbliver fan!

DSC_0028 DSC_0029 DSC_0032 DSC_0034 DSC_0038 DSC_0053 DSC_0054 DSC_0061 DSC_0063 DSC_0069

#ssbloggereventaarhus

Billede

For noget tid siden modtog jeg en invitation fra de søde piger Lou, Marina og Stinne til et bloggervent jeg har hørt meget om fra andre bloggere. Jeg var så glad og beæret over, at de ville have mig og var så heldig, at vi lige præcis ville komme hjem fra ferie dagen før eventet. Hvor heldig har man lov til at være:)

Og lørdag i sidste weekend var det endelig tid! Jeg havde en aftale med Julia om at følges derud og vi ankom til det fineste bord, masser af Stinnes hjemmebagte boller og en masse lækkerier. Det var tydeligt, at de havde brugt rigtig meget tid på at planlægge og forberede det hele. Mens vi spiste boller fortalte Marlene, designeren bag Marmar Copenhagen, om den virkelig smukke FW14 kollektion “The darker the night, The brighter the stars” og selvom jeg allerede havde set den på CIFF tilbage i januar blev jeg kun mere forelsket. Der er så vildt mange smukke styles og fine prints. Og så er jeg bare rigtig vild med deres basis tøj. Det er blødt, lækkert og virkelig fint.

Udover det fine besøg af Marlene fik vi den største goodiebag jeg længe har set. Den var fyldt til randen med lækre sager og mange er allerede kommet i brug herhjemme. De havde også arrangeret konkurrencer fra diverse sponsorer og jeg blev den heldige vinder af et gavekort til Pierrot La Lune (lucky me) og har allerede besluttet det er Tobias der skal forkæles denne gang. Skal nok vise jer den lækre sag når den er i mine hænder – kan næsten ikke vente;)

Og tusind tak til de mange samarbejdspartner og sponsorer som var med til at gøre det til en fantastisk dag!

 

A.C. PerchsAllévo / Angulus / Bapoon / Bio-Oil / bObles / Froh und Frau / hemojern / Jordan /  Legebutikken / Longovital / MarMar Copenhagen / Mammashop / molo / mylillelimon / nameit / Purely Professional / Reiman P20