Sutterne der forsvandt….

Olivia

Da Olivia blev født ville hun på ingen måde tage en sut. Vi købte alle mulige forskellige typer og brugte en del penge på at finde en sut hun ville tage. Og bedst som vi var ved at opgive kampen om sutten, fandt vi en hun ville tage. Det var selvfølgelig de klassiske sutter fra Bibs, som kunne købes i alle supermarkeder;) Juhuuu vores lykke var gjort! Men….. så forsvandt de pludselig fra alle hylder pga. konkurs hos Bibs og jeg var seriøst ved at gå helt i panik indtil en kær veninde fortalte mig, at sundesutter.dk havde opkøbt lageret fra Bibs. Jeg fik hurtigt købt 5 pakker hjem til lager, men nu er lageret desværre ved at være tømt. Heldigvis har de lidt tilbage hos sundesutter endnu, så her til aften har jeg klikket dem hjem og så satser jeg på, at Olivia er færdig med at bruge sut når de er brugt. Men du kan som sagt, finde dem lige her, hvis du som jeg, ikke kan få dit barn til at godkende andre sutter;) Og de har dem selvfølgelig til både piger og drenge.

bibs-rund-naturgummi-sut-6-mdr-6-pak-babygirl-m-natsut

bibs-rund-naturgummi-sut-6-mdr-6-pak-havbla-2-m-natsut

Billedekilde: sundesutter.dk

Indlæg kan indeholde affiliatelinks

Reklamer

Familie og fuldstidsarbejde

Jeg læste denne artikel fra information i aftes og den satte tanker i gang. Tanker der gjorde, at jeg havde svært ved at sove i nat og tanker der får det til at snore sig sammen i maven på mig. Jo tættere jeg er kommet på min barsels afslutning, jo flere tanker har jeg gjort mig om arbejdslivet med 2 små børn. Hvordan skal vi få det til at hænge sammen med begge forældre på jobmarkedet og 37+ timer hver? Har det svært ved tanken om, at mine børn ser pædagogerne fra henholdvis vuggestuen og børnehaven mere end de ser os – forældrene som har valgt at få dem! Er det virkelig det liv jeg/vi har lyst til at byde vores børn? Vi har jo ikke fået dem for at de bare skal sendes i institution 40 timer om ugen. Jeg ville hellere end gerne gå hjemme, hvis vi havde råd, men der skal nu engang mad på bordet og selvfølgelig kan vi da klare os for mindre, hvis vi ligger vores livsstil om, men har vi lyst til det? Det er en svær balance og helt sikkert en, vi som familie skal lære at mestre. Da Tobias startede i vuggestue havde jeg ikke på samme måde de bekymringer, som jeg har nu hvor Olivia skal i institution. Det skyldes hovedsageligt, at det den gang ikke var et problem med lange dage, fordi min mand var studerende og havde mulighed for at hygge med ham om morgenen og hente tidligt. Nu står vi i en situation, hvor vi skal afsted kl 7 og først er hjemme igen kl. 17 – det er eddermane en lang dag for så små hoveder – og hvor meget kvalitetstid kan lige det nå at blive til i hverdagen, når der også skal laves mad, bades og puttes. Ikke meget kan jeg hurtigt regne ud!

Jeg vil med glæde arbejde til jeg er 80 år, hvis bare jeg kan få mere tid til at se mine børn vokse op. Det kommer vi højst sandsynligt til alligevel, så hvorfor har vi så travlt med at gøre karriere og tjene penge istedet for at nyde de små øjeblikke i livet? Jeg har ikke svaret, men har i hvert fald fået stof til eftertanke!