Livet i min babyboble

Som de fleste nok har gættet, så er vores lillesøster kommet til verden og det er efterhånden allerede over 2 måneder siden! Og der har ikke været et eneste blogindlæg – jeg har simpelthen valgt, at jeg ville prioritere den første tid med lillesøster aka Andrea og få amningen og vores hverdag til at køre. Det er ikke en hemmelighed, at det er temmelig hårdt at få hverdagen og logistikken til at gå op med 2 børn der skal hentes og bringes til børnehave, skole, fritidsaktiviteter og diverse legeaftale osv. og en mand som er hjemmefra kl. 7 og tidligst er hjemme kl. 17.30 (de dage han ikke har håndbold) og samtidig nå at nyde og tage sig tid til at lære lille Andrea at kende. Heldigvis er hun den dejligste blide lille pige vi kan ønske os og hun elsker at sove, hvilket er en velsignelse når der er så meget at se til. 

Min dag starter typisk kl. 6-6.30 hvor jeg går i bad inden manden er ude af døren. Så vækker jeg Tobias kl. 7 og får ham i tøjet og sørger for at han får noget morgenmad og afsted i skole 7.30. Hurra for at vi har bosat os i en meget børnevenlig by med stisystemer, så han ikke skal krydse en eneste vej i skole – det giver en hel del ro i maven at vide, at jeg kan sende ham afsted på løbehjul eller cykel uden at skulle bekymre mig alt for meget om hans sikkerhed ifht. biler. 

Når Tobias så er sendt afsted vækker jeg Olivia hvis hun ikke allerede er vågnet. Vi prøver at hygge os med at spise morgenmad sammen, men det er ikke altid at det lykkes, da Andrea også typisk skal ammes er sted mellem 7.30-8.30. Når vi alle er spist af og kommet i tøjet etc. går vi oftest ned i børnehaven med Andrea sovende i barnevognen og en syngende Olivia (pt. hører vi MGP 2017 på min iPhone😊) 

Det kan til tider godt være en anelse hektisk at få morgenerne til at hænge sammen og det er bestemt ikke altid at Tobias synes det er lige sjovt, at han skal afsted før Olivia, men det er nu engang vilkårene når man er skolebarn og skal møde kl. 8. Heldigvis får han oftest selv lov til at vælge om han vil komme hjem direkte efter skole når de har fri kl. 14 eller om han gerne vil blive lidt i SFO’en. Nogle dage kan jeg godt gribe mig selv i at tænke tilbage op 1. barsel og sådan set også 2. barsel og grine lidt af at jeg syntes det var hårdt🙊 Den gang var vi så priviligerede, at manden stadig studerende og var en del hjemme og kunne aflevere Tobias så Olivia og jeg kunne tage det stille og roligt om morgenen og formiddagen. Jeg kan virkelig godt savne bare at ligge i sengen med Andrea og pludre og lave ingenting. Nu har manden heldigvis barsel og det skal udnyttes, at han kan aflevere de to store og vi kan blive i sengen😀 

Reklamer

En spontan tur i Zoo

Den forgangne weekend var min sidste på barsel. I morgen starter jeg på nyt spændende job og det glæder jeg mig til, selvom det også er lidt vemodigt at vinke farvel til barslen. Nå, men tilbage til weekenden. Jeg havde brug for at tilbringe tid med min lille familie, hvor vi havde fokus på børnene og hygge. Lørdag tilbragte vi derfor nogle dejlige timer i Mindeparken, hvor der efter Tobias’ mening er den fedeste legeplads. Og der er (næsten) altid mange børn man kan lege med og det er jo altid positivt.

Søndag morgen besluttede vi, lidt spontant, at vi ville et smut i Odense Zoo og skyndte os at skrive en sms til et hold gode venner og høre om de ville med. Det ville de heldigvis gerne, så vi pakkede bilerne og kørte afsted i dis og tåge. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel da vi kørte ind i Odense og faktisk var det så dejligt varmt, at vi kunne gå rundt uden jakker det meste af dagen. Så skønt! Ungerne havde en fest. De 3 ældste løb rundt, kiggede på alle dyrerne og nød bare dagen i fulde drag. Det var vores første gang i Odense Zoo og det var absolut en meget positiv oplevelse. Der er noget for alle aldre og da jeg spurgte Tobias hvad det bedste ved dagen havde været, svarede han “Odense Zoologisk have! Girafferne, løverne, de store fisk (søkøerne) og pingvinerne”. Det der fangede min opmærksomhed udover dyrerne selvfølgelig, var den hyggelige atmosfære og opbygningen af haven. Ofte synes jeg det kan være svært at se dyrerne fordi de “gemmer” sig, men her var det de fleste steder muligt at komme rundt om indhegningerne fra forskellige sider og mange steder kunne man også komme op på i et tårn eller på en platform og kigge ned. Det gjorde en forskel og selv de små børn kunne kigge med. Olivia var ret vild med kæmpe skildpadderne, hvor hun kunne komme helt helt tæt på og flamingoerne var også et hit. Og så er der selvfølgelig en masse spisesteder – de var dog ikke alle åbne i går da vi var på besøg – men det vi som voksne lagde mærke til, var at de var bygget op så de faldt i med resten af parken. Det er ikke blot en burgerbar/pølsevogn der er sat op for at sælge mad, men der er virkelig lagt kræfter i, at det skal være en oplevelse for de besøgende at sidde i f.eks. Safari Loungen og kigge over på girafferne, mens man nydder sin mad. Og sidst men ikke mindst, er der nogle gode legepladser. Det synes jeg personligt er rigtig dejligt, da jeg af erfaring ved, at Tobias ikke kun gider se på dyr en hel dag. Der skal være mulighed for at lave lidt forskelligt og det er der i høj grad i Odense Zoo. Så hvis du ikke allerede har været der, vil jeg klart anbefale at planlægge et besøg dertil. Det er i hvert fald ikke vores sidste besøg der, for vi endte faktisk med at købe årskort, hvor vi også får ét gratis besøg i Ree park, Ålborg Zoo, Givskud Zoo og Jesperhus. Det skal vi helt sikkert nok få brugt indenfor det næste år.

Billede

Billede

Billede

Billede

 

Familie og fuldstidsarbejde

Jeg læste denne artikel fra information i aftes og den satte tanker i gang. Tanker der gjorde, at jeg havde svært ved at sove i nat og tanker der får det til at snore sig sammen i maven på mig. Jo tættere jeg er kommet på min barsels afslutning, jo flere tanker har jeg gjort mig om arbejdslivet med 2 små børn. Hvordan skal vi få det til at hænge sammen med begge forældre på jobmarkedet og 37+ timer hver? Har det svært ved tanken om, at mine børn ser pædagogerne fra henholdvis vuggestuen og børnehaven mere end de ser os – forældrene som har valgt at få dem! Er det virkelig det liv jeg/vi har lyst til at byde vores børn? Vi har jo ikke fået dem for at de bare skal sendes i institution 40 timer om ugen. Jeg ville hellere end gerne gå hjemme, hvis vi havde råd, men der skal nu engang mad på bordet og selvfølgelig kan vi da klare os for mindre, hvis vi ligger vores livsstil om, men har vi lyst til det? Det er en svær balance og helt sikkert en, vi som familie skal lære at mestre. Da Tobias startede i vuggestue havde jeg ikke på samme måde de bekymringer, som jeg har nu hvor Olivia skal i institution. Det skyldes hovedsageligt, at det den gang ikke var et problem med lange dage, fordi min mand var studerende og havde mulighed for at hygge med ham om morgenen og hente tidligt. Nu står vi i en situation, hvor vi skal afsted kl 7 og først er hjemme igen kl. 17 – det er eddermane en lang dag for så små hoveder – og hvor meget kvalitetstid kan lige det nå at blive til i hverdagen, når der også skal laves mad, bades og puttes. Ikke meget kan jeg hurtigt regne ud!

Jeg vil med glæde arbejde til jeg er 80 år, hvis bare jeg kan få mere tid til at se mine børn vokse op. Det kommer vi højst sandsynligt til alligevel, så hvorfor har vi så travlt med at gøre karriere og tjene penge istedet for at nyde de små øjeblikke i livet? Jeg har ikke svaret, men har i hvert fald fået stof til eftertanke!

Kuk kuk fra hulen

Det er ikke meget bloggeri det bliver til og det ærger mig, men håber snart jeg vender tilbage med masser af spændende og inspirende indlæg. Grunden til stilheden er denne.

De sidste 3 uger har været præget af sygdom. Først fik Tobias skoldkopper og det var i sig selv super fint, for så slap vi da for at skulle bruge en masse ferie på det senere. Men da han endelig var på benene igen begyndte jeg at skrante og det viser sig nu, at jeg har fået en stafylokokker infektion pga. en betændt neglerod (og nej, jeg bider ikke negle, men det kan åbenbart opstå af nærmest ingen ting) og oven i det også har jeg også en virus der florerer i mit system. Så jeg er træt, øm og har bare ikke ret meget energi i de her dage. Det positive i det hele var dog, at Olivia startede i vuggestue i mandags og allerede i går var hun afsted 6 timer alene. Hun elsker det og er glad og tryg ved at være der. Men i aftes fik hun så også feber og vi tror det er skoldkopper der også er på vej hos hende. Hun har lidt røde knopper rundt omkring på kroppen, men max. 10. Nu må vi se. Talte med vuggestuen i morges og de er åbenbart ramt af både børnesår, skarlagensfeber og streptokokker for tiden. Life with kids!!

Vi ses på den anden side;)