Så gik der lige 6 måneder…

I sidste uge rundede Andrea en milepæl. Hun blev nemlig 6 måneder! 6 måneder! Jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden bliver af. Samtidig opnåede vi sammen også en anden stor milepæl. Det lykkedes at amme fuldt – yeah:) Jeg klapper mig selv lidt på skulderen og glæder mig helt vildt over at det har kunnet lade sig gøre. Det har ikke været uden sved og et par enkelte tårer, men er så glad for at jeg holdte fast, også da det var allerhårdest. Det er ikke nogen hemmelighed, at det først er denne gang (ved barn nr. 3) at jeg forbinder amning med noget hyggeligt og rart. 1. gang følte jeg mig bundet og begrænset af, at Tobias hele tiden skulle spise. I dagstimerne spiste han præcist med 2 timers mellemrum og fra han var 2-4 mdr. ammede han med 45 minutters mellemrum hele natten, hver nat! Det var så hårdt! Så da jeg var ved at falde helt fra hinanden pga. manglende søvn sagde Rasmus, at nu måtte han altså have en flaske. Og det fik han så og derfra blev det meget bedre. Da han så var 6 måneder og én dag var der ikke mere mælk i mors mælkebar, så det sluttede nemt og smertefrit. 

Olivia’s amme-historie var et mareridt fra start til slut og efter 3 brystbetændelser og en allergisk reaktion mod penicillinen, sagde lægen stop og jeg endte med at få nogle piller til at stoppe mælkeproduktionen. Husker så tydeligt den dag hvor jeg skulle tage pillerne. Jeg var alene hjemme med Olivia og skulle tage de her bittesmå piller. Jeg tudede og var nød til at ringe til Rasmus, for at få bekræftet at det var ok at stoppe. Jeg følte, at jeg tog noget fra hende og at jeg ikke var en god mor. Men sandheden var, at jeg ikke var en god mor eller kone hvis jeg valgte at fortsætte amningen. De første 2 måneder af Olivias liv var jeg der stort set ikke for andre end mig selv og hende. Det var et helvede! Så da jeg endelig fik taget mig sammen til at tage pillerne, blev det hele meget meget bedre og jeg kunne igen være der for Tobias og være den mor jeg ville. Med overskud og tid til begge børn. Og Olivia elskede heldigvis flasken:) Endda så meget, at vi ved 9 måneders besøget af sundhedsplejersken, blev bedt om at tage den fra hende;)

Så med de 2 amme-oplevelser i bagagen, er jeg p…. stolt over, at det lykkedes denne gang! Og vi bliver ved så længe Andrea viser interesse og der er mælk til det. Nu er vi så småt gået i gang med grød og det elsker hun, så lad os nu se hvor længe amningen fortsætter, men lidt endnu må den gerne, for jeg nyder det virkelig her 3. gang:)

Reklamer