Opskrift på hindbær cheesecake

Der er rungende stille på bloggen for tiden og det er ikke fordi jeg har glemt den eller jer og ej heller fordi lysten til at skrive ikke er der, men jeg har så travlt at jeg til tider glemmer mig selv. Men forleden havde jeg lyst til at gøre lidt for mig selv (og søde kollegaer) så valgte at lave en hindbær cheesecake på en bund af knuste oreos. Og den smagte forrygende! I får lige opskriften her for den er virkelig værd at lave.

Hindbær cheesecake på Oreo bund:

300 g blendede oreo kiks med creme
75 g smeltet smør
200 g neutral flødeost
250 g mascarpone
350 g fløde
150 g sukker
1 tsk. Vanille ekstrakt
100 g frosne hindbær

Blend oreo-kiks med creme og tilsæt den smeltede smør. Pres massen sammenni et jævnt lag i en rund kageform.
Pisk fløden godt i en skål for sig. Pisk derefter mascarpone og flødeost sammen og tilsæt det øvrige ingredienser med undtagelse af hindbær i massen. Tilsæt derefter den piskede fløde og bland det hele godt sammen. Skold de frosne bær og lad dem dryppe godt af og tilsæt dem ostemassen. Fordel massen i en jævnt lag over bunden af oreos. Sæt det hele i køleskabet i minimum 6 timer, gerne længere.

Et lille fif. Jeg brugte 21% Cremefine til piskning i stedet for fløde denne gang og det gjorde kagen mere let og luftig. Det kan anbefales. Bon appetit!

IMG_2503.JPG

Reklamer

Opskrift: Laktosefri ispinde

Som jeg skrev i går lavede jeg hjemmelavede laktosefri LCHF ispinde, men vi var nød til at vente til i dag med at smage på dem. Men de VAR ventetiden værd. De smager skønt! Og med 2 børn der har intolerance overfor laktose er det fantastisk at lave sin egen is – og tilmed i de sejeste forme hvis du spørg Tobias.

Opskriften får I her:
1 dl. laktosefri creme fraiche
2 dl. laktosefri fløde
1 dl. bær efter eget valg. Jeg brugte frosne skovbær.
1 æggeblomme
1/2 tsk. sukrin
1/2 tsk. vaniljepulver

Start med at piske fløden, såden bliver luftig. Pisk herefter creme fraichen i en skål for sig til den også bliver luftig i konsistensen.
Bland æggeblommen, bær, vaniljepulver og sukrin sammen med creme fraichen og tilsæt blandingen til til fløden. Rør rundt til bærerne er fordelt jævnt i massen. Hæld på forme, sæt dem i fryseren og vent til de er frosne med at spise dem. Velbekomme!

20140725-195533-71733756.jpg

20140725-195533-71733898.jpg