Så gik der lige 6 måneder…

I sidste uge rundede Andrea en milepæl. Hun blev nemlig 6 måneder! 6 måneder! Jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden bliver af. Samtidig opnåede vi sammen også en anden stor milepæl. Det lykkedes at amme fuldt – yeah:) Jeg klapper mig selv lidt på skulderen og glæder mig helt vildt over at det har kunnet lade sig gøre. Det har ikke været uden sved og et par enkelte tårer, men er så glad for at jeg holdte fast, også da det var allerhårdest. Det er ikke nogen hemmelighed, at det først er denne gang (ved barn nr. 3) at jeg forbinder amning med noget hyggeligt og rart. 1. gang følte jeg mig bundet og begrænset af, at Tobias hele tiden skulle spise. I dagstimerne spiste han præcist med 2 timers mellemrum og fra han var 2-4 mdr. ammede han med 45 minutters mellemrum hele natten, hver nat! Det var så hårdt! Så da jeg var ved at falde helt fra hinanden pga. manglende søvn sagde Rasmus, at nu måtte han altså have en flaske. Og det fik han så og derfra blev det meget bedre. Da han så var 6 måneder og én dag var der ikke mere mælk i mors mælkebar, så det sluttede nemt og smertefrit. 

Olivia’s amme-historie var et mareridt fra start til slut og efter 3 brystbetændelser og en allergisk reaktion mod penicillinen, sagde lægen stop og jeg endte med at få nogle piller til at stoppe mælkeproduktionen. Husker så tydeligt den dag hvor jeg skulle tage pillerne. Jeg var alene hjemme med Olivia og skulle tage de her bittesmå piller. Jeg tudede og var nød til at ringe til Rasmus, for at få bekræftet at det var ok at stoppe. Jeg følte, at jeg tog noget fra hende og at jeg ikke var en god mor. Men sandheden var, at jeg ikke var en god mor eller kone hvis jeg valgte at fortsætte amningen. De første 2 måneder af Olivias liv var jeg der stort set ikke for andre end mig selv og hende. Det var et helvede! Så da jeg endelig fik taget mig sammen til at tage pillerne, blev det hele meget meget bedre og jeg kunne igen være der for Tobias og være den mor jeg ville. Med overskud og tid til begge børn. Og Olivia elskede heldigvis flasken:) Endda så meget, at vi ved 9 måneders besøget af sundhedsplejersken, blev bedt om at tage den fra hende;)

Så med de 2 amme-oplevelser i bagagen, er jeg p…. stolt over, at det lykkedes denne gang! Og vi bliver ved så længe Andrea viser interesse og der er mælk til det. Nu er vi så småt gået i gang med grød og det elsker hun, så lad os nu se hvor længe amningen fortsætter, men lidt endnu må den gerne, for jeg nyder det virkelig her 3. gang:)

Reklamer

Livet i min babyboble

Som de fleste nok har gættet, så er vores lillesøster kommet til verden og det er efterhånden allerede over 2 måneder siden! Og der har ikke været et eneste blogindlæg – jeg har simpelthen valgt, at jeg ville prioritere den første tid med lillesøster aka Andrea og få amningen og vores hverdag til at køre. Det er ikke en hemmelighed, at det er temmelig hårdt at få hverdagen og logistikken til at gå op med 2 børn der skal hentes og bringes til børnehave, skole, fritidsaktiviteter og diverse legeaftale osv. og en mand som er hjemmefra kl. 7 og tidligst er hjemme kl. 17.30 (de dage han ikke har håndbold) og samtidig nå at nyde og tage sig tid til at lære lille Andrea at kende. Heldigvis er hun den dejligste blide lille pige vi kan ønske os og hun elsker at sove, hvilket er en velsignelse når der er så meget at se til. 

Min dag starter typisk kl. 6-6.30 hvor jeg går i bad inden manden er ude af døren. Så vækker jeg Tobias kl. 7 og får ham i tøjet og sørger for at han får noget morgenmad og afsted i skole 7.30. Hurra for at vi har bosat os i en meget børnevenlig by med stisystemer, så han ikke skal krydse en eneste vej i skole – det giver en hel del ro i maven at vide, at jeg kan sende ham afsted på løbehjul eller cykel uden at skulle bekymre mig alt for meget om hans sikkerhed ifht. biler. 

Når Tobias så er sendt afsted vækker jeg Olivia hvis hun ikke allerede er vågnet. Vi prøver at hygge os med at spise morgenmad sammen, men det er ikke altid at det lykkes, da Andrea også typisk skal ammes er sted mellem 7.30-8.30. Når vi alle er spist af og kommet i tøjet etc. går vi oftest ned i børnehaven med Andrea sovende i barnevognen og en syngende Olivia (pt. hører vi MGP 2017 på min iPhone😊) 

Det kan til tider godt være en anelse hektisk at få morgenerne til at hænge sammen og det er bestemt ikke altid at Tobias synes det er lige sjovt, at han skal afsted før Olivia, men det er nu engang vilkårene når man er skolebarn og skal møde kl. 8. Heldigvis får han oftest selv lov til at vælge om han vil komme hjem direkte efter skole når de har fri kl. 14 eller om han gerne vil blive lidt i SFO’en. Nogle dage kan jeg godt gribe mig selv i at tænke tilbage op 1. barsel og sådan set også 2. barsel og grine lidt af at jeg syntes det var hårdt🙊 Den gang var vi så priviligerede, at manden stadig studerende og var en del hjemme og kunne aflevere Tobias så Olivia og jeg kunne tage det stille og roligt om morgenen og formiddagen. Jeg kan virkelig godt savne bare at ligge i sengen med Andrea og pludre og lave ingenting. Nu har manden heldigvis barsel og det skal udnyttes, at han kan aflevere de to store og vi kan blive i sengen😀