Inspiration til kalendergaver (pige)

 Fabelab

Reklame

Julen nærmer sig så småt og det er ved at være tid til at starte planlægningen af kalendergaver. Herhjemme har vi tidligere kun brugt at give adventsgaver, men i år bliver Olivia og Tobias også forkælet med en pakkekalender. Vi har nemlig erhvervet os den fine pakkekalender fra Fabelab og planen er, at skrive en lille historie der strækker sig over de 24 dage indtil juleaften, hvor vi inddrager de små figurer fra kalenderen, så de kan lege med i løbet af historien eller når den er færdig. Kalenderen skal også indeholde lidt slik og små overraskelser i form af små gaver. Og det er her planlægningen kommer ind. Det kræver sit, at finde 2 x 24 små gaver, som ikke koster en formue, men som de bliver glade for. Til det formål har jeg brugt Aliexpress.com. Det er et rent slaraffenland med billige små gaver, som koster omkring 10-20 kr (nogle koster lidt mere, men så kan de deles op i flere gaver). Jeg har allerede bestilt en masse hjem, da det oftest tager 35-40 dage at komme frem. Men husk endelig at holde dig under 80 kr inkl. fragt, hvis du ikke vil risikere at betale told!

Herunder har jeg samlet nogle af de ting jeg har klikket hjem, nogle er allerede modtaget og de har fuldt ud levet op til forventningerne, men jeg kan ikke stå inde for det jeg endnu ikke har modtaget.

Kalendergaver

1: Lædersløjfe // 2: Hårbånd // 3: Pose til madkassen //

4: Glimmersløjfe // 5: My little pony tattoveringer // 6: Sløjfe

Reklamer

Gratis print-selv julepynt

Julen nærmer sig og den kan være hektisk og stressende, men for at hjælpe os med lidt for lidt krea- og DIY-tid på vej, har ILVA været så søde at lave nogle gratis print-selv ideer til julepynt. Jeg synes de er ret fine og så kommer de i flere farver. Nu er det ingen sag at lave lidt DIY julepynt! De kan snildt bruges som en lille værtindegave eller f.eks. til pakkeleg. Hvis du vil gøre det lidt mere personligt kan du jo lave lidt hjemmelavet konfekt og putte i kræmmerhusene eller den fine geometriske skål. Du kan printe dine egne eksemplarer lige her. Og du kan også skrive dig op og deltage i ILVA’s julekalender. Den ser lovende ud!

9935_image_7847 9942_image_3345 9962_image_4201

Billedkilde: ilva.dk

Glimmer og beton jul

Kender I Mette med bloggen Monsterscircus? Jeg faldt over den for noget tid tilbage og er enormt imponeret. Så kreativ og inspirerende! Det er som at åbne en lille gave hver gang jeg læser hendes indlæg.

Dette indlæg har ligget i mit baghoved siden jeg læste det og nu har jeg endelig fået det lavet. Du kan se en vejledning til betonstøbning lige her. Jeg fandt glimmergrene i Netto til en 20’er, beton og sand er købt i Bauhaus og kraftig blomstertråd er købt hos min lokale blomsterhandler for 50 øre stykket. Jeg har støbt den runde form i en gammel kageform jeg havde liggende. Det der tager længst tid, er at vente på at betonen tørrer. Et tip er, at vente med at stikke blomstertråd i betonen før den er tørret en smule. så undgår du at de vælter og laver for store huller. Jeg er super tilfreds med resultatet og er spændt på hvad min mor siger, når hun modtager dekorationen på søndag til vores årlige julehygge.

DSC_0375DSC_0386DSC_0390

Julefavoritter

I dag deler jeg lidt af mine favoritter hvad angår julepynt. Lidt er allerede købt, men der er stadig meget lækkert som indtil videre må forblive ønsker eller drømme. Og igen har der sneget sig lidt kobber ind. Er særligt vild med den lækre juletræsstjerne fra Crafternoon og det smukke filigran træ, hvor man kan se al sin lækre julepynt hænge fint til display.

Hvad er dine julefavoritter i år?

Image

Øverst fra venstre: Ophæng: Bloomingville// Ophæng: House Doctor// Kobber stjerne: Nordstjerne// Juletræ: Filigran træ// Juletræsstjerne i kobber: Crafternoon// Elg: By Nord// Rosa ophæng: Ferm Living// Juletræstæppe: Ferm Living// Kobber ophæng: Louise Roe// Rensdyr: By Nord

Kobber jul

Som så mange andre, er jeg helt vild med kobber for tiden og der har efterhånden sneget sig en del af det skønne materiale ind i vores hjem. Og julen skal ikke være en udtagelse, så for et par uger siden var jeg på udkig efter kobber papir til at folde julestjerner af. Det var umuligt at opdrive, så købte strimler her, akrylmaling her og gik ellers i gang med forvandle det hvide papir til kobber. Resultatet kan du se på billederne og er godt tilfreds med resultatet. Nu mangler de bare at komme op og hænge, så vi kan få lidt jul ind i vores lille hjem.

De små glimmer stjerner er lavet af strimler købt i Netto for et par uger siden, så lidt kobber julepynt kan findes hvis man leder.

ImageImageImage

 

Lysestagen på nederste billede er inspireret af hende her

En juletradition

En af vores juletraditioner er, at fælde vores eget juletræ. Traditionen tro, var vi i går ude ved Topkær Julestuen ved Århus N. Efter min mening byens bedste sted at købe juletræ. Der er så hyggeligt med halmhule med små nisser, julestue med masser af julepynt og ikke mindst alt alt for mange juletræer at vælge i mellem. Efter en del søgen, lykkedes det os at finde et skønt træ og Tobias hjalp med at save og var meget stolt! Nu skal det bare pyntes…

Et lille tip til jer der selv fælder jeres juletræ. Lad det stå ude 4-5 dage efter fældning, så holder det bedst når det kommer ind i stuen!

20131202-203110.jpg