Den lille køkkenhave

Tilbage i februar skrev jeg det her indlæg om min drøm om at have vores egen lille vertikale køkkenhave. Og den er faktisk blevet til noget. Der er så småt ved at være små -ikke så små endda – jordbær og Tobias har allerede udpeget sig det han skal plukke. Der går nok lige et par dage mere med høj sol, før de første skal plukkes, men vi glæder os. Tobias har virkelig nydt at se jordbærerne blomstre, for så at se små grønne bær vokse frem og opdage at ét af dem var blevet røde da vi spiste ude på terrassen forleden aften.

Jeg havde egentlig tænkt mig at jeg ville købe tagrender og planter krydderurter og jordbær i dem, men hold nu op det var en dyr løsning, så da jeg faldt over disse små beholder til den skønne sum af 3 kr. pr. stk. købte jeg en hel masse. Det eneste man skal være lidt obs på med så små beholdere er,  at man skal vande ret ofte, for ikke at sige hver aften hvis solen har været på hele dagen. Jeg fandt dog det perfekte sted til dem på vores hegn, et sted hvor der er masser af sol til over middag, for så at være skygge og i sol igen om aftenen. Og alle planter trives – selv basilikum, som jeg ellers havde ladet mig fortælle skulle være svær at holde. Måske jeg alligevel har arvet lidt af min fars grønne fingre;)

Sådan så det ud da jeg plantede det hele for 1,5 måned siden

Sådan så det ud da jeg plantede det hele for 1,5 måned siden

Og i aftes så det sådan her ud. Noget er der da sket på 1,5 måned med sol og varme og godt med vand

Og i aftes så det sådan her ud. Noget er der da sket på 1,5 måned med sol og varme og godt med vand

og her er det jordbær Tobias har udset sig. Det mangler lige det sidste før det er helt perfekt.

og her er det jordbær Tobias har udset sig. Det mangler lige det sidste før det er helt perfekt.

Reklamer