Så gik der lige 6 måneder…

I sidste uge rundede Andrea en milepæl. Hun blev nemlig 6 måneder! 6 måneder! Jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden bliver af. Samtidig opnåede vi sammen også en anden stor milepæl. Det lykkedes at amme fuldt – yeah:) Jeg klapper mig selv lidt på skulderen og glæder mig helt vildt over at det har kunnet lade sig gøre. Det har ikke været uden sved og et par enkelte tårer, men er så glad for at jeg holdte fast, også da det var allerhårdest. Det er ikke nogen hemmelighed, at det først er denne gang (ved barn nr. 3) at jeg forbinder amning med noget hyggeligt og rart. 1. gang følte jeg mig bundet og begrænset af, at Tobias hele tiden skulle spise. I dagstimerne spiste han præcist med 2 timers mellemrum og fra han var 2-4 mdr. ammede han med 45 minutters mellemrum hele natten, hver nat! Det var så hårdt! Så da jeg var ved at falde helt fra hinanden pga. manglende søvn sagde Rasmus, at nu måtte han altså have en flaske. Og det fik han så og derfra blev det meget bedre. Da han så var 6 måneder og én dag var der ikke mere mælk i mors mælkebar, så det sluttede nemt og smertefrit. 

Olivia’s amme-historie var et mareridt fra start til slut og efter 3 brystbetændelser og en allergisk reaktion mod penicillinen, sagde lægen stop og jeg endte med at få nogle piller til at stoppe mælkeproduktionen. Husker så tydeligt den dag hvor jeg skulle tage pillerne. Jeg var alene hjemme med Olivia og skulle tage de her bittesmå piller. Jeg tudede og var nød til at ringe til Rasmus, for at få bekræftet at det var ok at stoppe. Jeg følte, at jeg tog noget fra hende og at jeg ikke var en god mor. Men sandheden var, at jeg ikke var en god mor eller kone hvis jeg valgte at fortsætte amningen. De første 2 måneder af Olivias liv var jeg der stort set ikke for andre end mig selv og hende. Det var et helvede! Så da jeg endelig fik taget mig sammen til at tage pillerne, blev det hele meget meget bedre og jeg kunne igen være der for Tobias og være den mor jeg ville. Med overskud og tid til begge børn. Og Olivia elskede heldigvis flasken:) Endda så meget, at vi ved 9 måneders besøget af sundhedsplejersken, blev bedt om at tage den fra hende;)

Så med de 2 amme-oplevelser i bagagen, er jeg p…. stolt over, at det lykkedes denne gang! Og vi bliver ved så længe Andrea viser interesse og der er mælk til det. Nu er vi så småt gået i gang med grød og det elsker hun, så lad os nu se hvor længe amningen fortsætter, men lidt endnu må den gerne, for jeg nyder det virkelig her 3. gang:)

Reklamer

Livet i min babyboble

Som de fleste nok har gættet, så er vores lillesøster kommet til verden og det er efterhånden allerede over 2 måneder siden! Og der har ikke været et eneste blogindlæg – jeg har simpelthen valgt, at jeg ville prioritere den første tid med lillesøster aka Andrea og få amningen og vores hverdag til at køre. Det er ikke en hemmelighed, at det er temmelig hårdt at få hverdagen og logistikken til at gå op med 2 børn der skal hentes og bringes til børnehave, skole, fritidsaktiviteter og diverse legeaftale osv. og en mand som er hjemmefra kl. 7 og tidligst er hjemme kl. 17.30 (de dage han ikke har håndbold) og samtidig nå at nyde og tage sig tid til at lære lille Andrea at kende. Heldigvis er hun den dejligste blide lille pige vi kan ønske os og hun elsker at sove, hvilket er en velsignelse når der er så meget at se til. 

Min dag starter typisk kl. 6-6.30 hvor jeg går i bad inden manden er ude af døren. Så vækker jeg Tobias kl. 7 og får ham i tøjet og sørger for at han får noget morgenmad og afsted i skole 7.30. Hurra for at vi har bosat os i en meget børnevenlig by med stisystemer, så han ikke skal krydse en eneste vej i skole – det giver en hel del ro i maven at vide, at jeg kan sende ham afsted på løbehjul eller cykel uden at skulle bekymre mig alt for meget om hans sikkerhed ifht. biler. 

Når Tobias så er sendt afsted vækker jeg Olivia hvis hun ikke allerede er vågnet. Vi prøver at hygge os med at spise morgenmad sammen, men det er ikke altid at det lykkes, da Andrea også typisk skal ammes er sted mellem 7.30-8.30. Når vi alle er spist af og kommet i tøjet etc. går vi oftest ned i børnehaven med Andrea sovende i barnevognen og en syngende Olivia (pt. hører vi MGP 2017 på min iPhone😊) 

Det kan til tider godt være en anelse hektisk at få morgenerne til at hænge sammen og det er bestemt ikke altid at Tobias synes det er lige sjovt, at han skal afsted før Olivia, men det er nu engang vilkårene når man er skolebarn og skal møde kl. 8. Heldigvis får han oftest selv lov til at vælge om han vil komme hjem direkte efter skole når de har fri kl. 14 eller om han gerne vil blive lidt i SFO’en. Nogle dage kan jeg godt gribe mig selv i at tænke tilbage op 1. barsel og sådan set også 2. barsel og grine lidt af at jeg syntes det var hårdt🙊 Den gang var vi så priviligerede, at manden stadig studerende og var en del hjemme og kunne aflevere Tobias så Olivia og jeg kunne tage det stille og roligt om morgenen og formiddagen. Jeg kan virkelig godt savne bare at ligge i sengen med Andrea og pludre og lave ingenting. Nu har manden heldigvis barsel og det skal udnyttes, at han kan aflevere de to store og vi kan blive i sengen😀 

Kun 11 måneder til juleaften…

Så er der allerede gået en måned siden det var juleaften og nu er der kun 11 måneder igen…… Ej, jeg går bestemt ikke allerede og tæller ned til at det igen er juleaften, men kan kun smile lidt af mig selv og manden fordi vi var så nervøse for at lillesøster ville melde sin ankomst inden vi nåede ind i januar. Nu er januar snart slut og hun har stadig ikke besluttet sig for at komme ud🙈 Men i morgen er jeg uge 41 + 3 og skal til undersøgelse ved jordemoderen hvor de vil lave en scanning og tjekke hjertelyden. Så nu venter vi blot spændt på, om vi når det besøg eller om vi skulle være heldige at hun melder sin ankomst inden. Både vi og en masse omkring os er ved at være en anelse utålmodige;) 

40 + 3 – sidste besøg hos jordemoder

I dag er jeg i uge 40 + 3 og har været afsted til mit sidste jordemoder besøg. Natten har været lidt pudsig med en del smerter, men ikke så kraftige at jeg ikke kunne sove fra dem og nu hvor jeg tænker over det ved jeg faktisk ikke om jeg bare har drømt at jeg var ved at gå i fødsel eller om jeg rent faktisk havde smerter men samtidig var så træt, at jeg bare sov mig igennem dem;) men status er pt. at der stadig ikke er nogen lillesøster eller tegn på at hun melder sin ankomst lige nu. 

Men tilbage til jordemoder besøget. Jeg havde på forhånd besluttet at jeg ville bede hende om en indvendig undersøgelse hvis hun ikke selv foreslog det, men det gjorde hun heldigvis og hun spurgte også ind til om jeg evt. ville have en hindeløsning og hun forklarede også, at der ikke var evidens for at det ville sætte en fødsel i gang og at nogle kun få kraftige plukkeveer af det og så går det i sig selv. Men blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville have undersøgelsen og så tage en beslutning vedr. hindeløsning ud fra den. Undersøgelsen viste, at jeg stadig har 2,5 cm livmoderhals tilbage og kun har en meget lille åbning til at lave en evt. hindeløsning og som jordemoderen sagde, så er det ikke den bedste betingelse for at fortage hindeløsningen. Jeg tror måske også godt at både hun og min mand kunne fornemme, at jeg heller ikke var helt hooked på ideen om en hindeløsning. Manden spurgte i hvert fald om jeg følte at jeg snød lidt hvis jeg fik den lavet? Og ja, det føler jeg nok faktisk lidt at det er, altså snyd. Jeg skal på ingen måde høre mig til dommer overfor hvad andre vælger eller føler er rigtigt, men for mig er det rigtige at lade min krop gøre det den er skabt til og lillesøster melde sin ankomst når hun er klar, uden at jeg eller andre prøver at påvirke det udefra. Bevares, jeg er da selvfølgelig ved at være utålmodig og vil egentlig gerne bare have den store dunk jeg har siddende foran på min mave væk, men tænker også, at der er en grund til at hun ikke er kommet ud endnu. Det sværeste er næsten at håndtere utålmodigheden hos Tobias og Olivia. De vil virkelig gerne have lillesøster ud! 

Så nu må vi se hvad de næste par dage bringer – krydser fingre for, at lillesøster snart er klar ellers skal jeg ringe til Skejby  vedr. undersøgelse når jeg er i uge 41+2 og så se hvad de siger. Jeg gik i gang med Olivia netop da jeg var i uge 41+2 så kan jo håbe at det også er tilfældet med lillesøster. 

Nu vil jeg vende tilbage til mit lille projekt babytæppe som jeg i gang med 2 dage før termin og måske ikke helt troede jeg ville blive færdig med inden fødslen, men der ser det måske ud til nu. Jeg mangler kun at hækle 1,5 nøgle endnu:) 


Rigtig god dag derude og tak fordi I læser med:) 

En lille Update…

Stadig ingen lillesøster her og Tobias er overbevist om, at hun kommer på terminsdagen d. 15.1 for det er jo også farmors fødselsdag som han siger;) 

Som dagene går så begynder jeg selvfølgelig at tænke mere og mere på, at fødslen faktisk kan gå i gang hvornår det skal være og er da også lidt nervøs når jeg tænker på hvor hurtigt Olivia kom til verden. Men jeg er helt anderledes tålmodig denne gang. Jeg er medlem af et par terminsgrupper på Facebook og det er super hyggeligt at følge andre som har termin i samme måned, men også se hvor utålmodige de fleste er – det var jeg også selv de første 2 gange og i sær 2 gang med Olivia fordi hun er født 10 dage efter termin, hvor Tobias overraskede os lidt og valgte at komme 11 dage før termin. Måske min tålmodig skyldes at jeg ved, at det snart er slut med at kunne lægge sig når jeg (mere eller mindre har lyst), spise min mad uden at have en lille på armen, have børn som selv klarer toiletbesøg osv. osv. 


Men vi er heldigvis lidt mere klar til lillesøsters ankomst nu end da jeg skrev sidste indlæg. Fredag og lørdag har svigerforældrene nemlig været så søde at hjælpe med at få malet vores gamle sauna (læs depotrum) og lagt gulvtæppe der, så vi nu har et lille walk-in i forbindelse med badeværelset. Det er blevet super fint, når man tænker på det er en tidligere sauna. Så den kommode der stod i soveværelset og fyldte er nu flyttet ud i saunaen og jeg kan endelig få sat den lækre Leander-vugge op som vi også havde til Olivia:) Det tror jeg bliver søndagens projekt når manden er til håndbold og de to store hygger sig hos mormor. 

Rigtig god søndag derude! 

Mens vi venter på lillesøster…

Der er stadig ingen tegn på at lillesøster har lyst til at komme ud til os og modsat de 2 andre gange, så er det faktisk helt ok. Ikke fordi vi ikke glæder os til at hun kommer, men mere fordi vi prøver at nyde de sidste dage med Tobias og Olivia fuldt ud. Om lidt ved vi, at dagene ser helt anderledes ud og det bliver lidt mere udfordrende at få enderne til at mødes og opfylde alles behov. Men det skal nok gå. Vi tager en dag af gangen! 

Selvfølgelig er det ved at være hårdt her i uge 38 + 3 og jeg er da også oppe 5-6 gange i løbet af natten for at tisse eller forsøge at vende mig i sengen (læs, trille rundt som en hval) og er da også nød til at ligge lidt i løbet af dagen for at få lidt hvile og flytte tyngdepunktet, for hun presser meget ned i bækkenet og har faktisk gjort det det meste af graviditeten. 

Apropos gravideteten, så har denne graviditet været langt den nemmeste! Jeg var indlagt med ekstrem hovedpine i en lille uge med Tobias omkring uge 33 og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde og med Olivia viste hovedpinen sig allerede omkring uge 20 og betød også der en sygemelding. Vi fandt aldrig ud af hvad hovedpinen skyldtes, men når jeg ser tilbage, så skyldes det nok stress/pres på arbejdspladsen. Denne gang har jeg heldigvis haft den bedste arbejdsplads og kolleger, hvor der har været plads til at lægge sig 15-20 min i løbet af dagen hvis jeg havde brug for det. Jeg tror bestemt det har været medvirkende til, at jeg kunne arbejde helt frem til at min barsel startede. Det var også en helt anden måde at få afsluttet mine opgaver på og selvom man nok aldrig føler at man kan blive helt færdig med det hele, så havde jeg det godt med at pakke sammen og sige “på gensyn”! 

Men mens vi venter på at lillesøster vælger sin fødselsdag, så har vi stadig nogle ting vi mangler for at være helt klar – det er vist bare kendetegnet for os:) Men jeg gider ikke stresse over det. Det vi ikke når i dag må vi nå i morgen og ellers går det hele nok alligevel. 

Familieferie i Polen

I år har vi valgt at holde ferie i Polen – et lidt utraditionelt valg til en sommerferie vil nogle nok mene, men her er helt fantastisk og meget billigt! 

Vi startede turen fra Århus kl. 3 om morgenen og første stop på vores lille Road-trip var Tropical Island ved Berlin. Her havde vi booket en overnatning i deres tipier. Det kostede ca. 180 € for overnatning og 2 dages indgang til Tropical Island for os alle 4. Tropical Island er et sand paradis for vandhunde – både store og små! Og det er helt sikkert ikke sidste gang vi kører et smut forbi på vej til Polen. Turen tog lidt over 6 timer fra Århus, så det er ret overskueligt, selv for en forlænget weekend hvis man skulle have lyst til det. Jeg skal nok skrive lidt mere om Tropical Island i et andet indlæg, hvor jeg også lægger lidt billeder ved, så I kan se hvor lækkert der er;)

Fra Tropical Island gik turen så til Poznan – en tur på ca. 2,5 time. Poznan er Polens 5 største by og tidligere hovedstad og her er masser af fine hoteller eller lejligheder hvor man kan overnatte. Vi havde valgt Novotel i centrum, et hotel hvor børn er meget velkomne og med en lækker morgenmadsbuffet. Herfra er der gå afstand til det meste og ellers kan det varmt anbefales at tage de populære Tramvaj, som er sporvogne og effektivt får en rundt i byen. Vi tog Tramvaj nr. 6 til søen Malta, et fantastisk åndehul midt i en storby hvor der er masser af aktiviteter. Vi havde på forhånd besluttet, at vi ville i Zoologisk have, så vi hoppede på et lille tog, som kører de 3,5 km fra den ene ende af søen til den anden. Det kostede ca. 30 kr for os alle og var en hyggelig lille tur. Vær OBS på, at det er er meget lille tog og at det er lidt ille set, at medbringe løbehjul og løbecykler (hvilket vi selvfølgelig havde… så vi fik en lille opsang på polsk af konduktøren) Da vi så kom frem til Zoo kunne vi så også se, at vi heller ikke her måtte have løbehjul eller cykel med, så vi var lidt trætte af, at vi havde slæbt dem med, men den søde dame ved indgangen sagde, at hun godt ville stille dem ind på deres kontor imens vi gik rundt i haven. Det er en hyggelig zoologisk have med en masse forskellige dyr, men vær opmærksom på, at der er rigtig langt rundt, så hvis I har små børn med vil jeg anbefale en klapvogn. Olivia er 3 år og gik rigtig meget af turen, men måtte til sidst op til sin far og endte også med at falde i søvn mens hun sad på hans skuldre. Jeg vil tro, at vi minimum gik 5 km rundt i 29 graders varme. 

Efter zoologisk have, var vi alle godt svedige og trængte nok mest til at blive kølet lidt af, så vi besluttede at hoppe på bussen og køre de to stop til Termy Malta. Et stort badeland både med indendørs og udendørs bassiner. For to timer betalte vi i alt ca. 175 kr for en familiebillet, som gælder 2 voksne og op til 3 børn. Et skønt sted hvis man trænger til at blive kølet af på varme dage. 

Herfra hoppede vi igen på bussen 2-3 stop til Galeria Malta, et stort shoppimgcenter med alverdens butikker og en stor Food-court på øverste etage, med udsigt over sen smukke så og de grønne områder. Det perfekte sted at afsluttet dagen og indtage vores aftenmåltid, da der var noget for enhver smag. Og vi sluttede den naturligvis af med lækre isdesserte fra iskæden Grycan, hvor de har de lækreste is, smoothies og kaffe. Alt det på billedet herunder er købt for 100 kr. 


Da vi var færdige med dessert og Pokemón jagt var klokken efterhånden blevet 21 så vi gik hen til nærmeste Tramvaj og tog den tilbage til hotellet. På turen tilbage til hotellet talte vi om dagens oplevelser og vi var alle enige om, at det havde været en super dag (lidt i børnenes tegn:)

I mit næste indlæg vil jeg fortælle lidt mere om hvor vores tur så gik hen…

Klar til de kolde måneder?

Reklame

Skovtur

Nu er det vist efterhånden ikke til at komme udenom. De kolde måneder kommer hurtigt snigende og mine unger har allerede haft flyverdragterne på et par gange. Vi har været så heldige, at få lov til at teste de smukke nye flyverdragter fra Marmar Copenhagen. Olivia har fået en str. 3 år og Tobias en str. 6 år. Jeg var lidt spændt på, om de ville passe, da jeg har hørt fra andre, at de er lidt store i størrelserne. Heldigvis passer de helt perfekt, men jeg vil anbefale at prøve dem før køb, for selvom Tobias er i den høje ende og allerede bruger str. 7 år i mange andre mærker, så passer flyverdragten ham uden problemer i en str. 6 år. Du kan forresten købe flyverdragten på tilbud her.

Marmar Copenhagen skriver selv om flyverdragten, at:

  • Den er kemitestet af Teknologisk institut og testet fri for farlige kemikalier (yeah, det er jo ret vigtigt)
  • Den er Oeko-tex standard 100 testet
  • Den er vandtætte (10.000 mm)
  • Den er åndbar (10.000 g)
  • Den har anti-statisk foer
  • Den har en slidstærk YKK-lynlås
  • Den har aftagelig hætte
  • Der er fleece-foer i lommen, så man kan holde hænderne varme
  • Der er bløde ribkanter ved ærmer og hals

Marmar flyverdragt

Personligt synes jeg at det er betryggende, at Marmar Copenhagen selv har fået kemikalie-testet deres tekniske overtøj hos Teknologisk institut. Det viser mig at de står 100% inde for, at deres overtøj ikke indeholder farlige kemikalier. Jeg ved faktisk ikke om andre mærker gør det samme, men jeg har ikke tidligere set, at det har stået på noget af det overtøj vi har købt. Oeko-tex testen (som mange fejlagtigt tror betyder, at tøjet er økologisk) betyder også, at overtøjet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Det er vores sikkerhed for, som forbrugere, at produktet lever op til de krav der er stillet for certificeringen. Du kan læse mere om Oeko-tex her hvis du vil.

Vandtæt og åndbar! Vi var en tur i skoven i går og selvom solen skinnede fra en skyfri himmel, fik vi testet vandtætheden. Olivia gik nemlig lige ud i den største vandpyt hun kunne finde (typisk), men både sko og dragt holdte hende tør. Skovbunden var også godt fugtig og begge unger hoppede glade rundt i både nedfaldne blade og på mudrede stier. Ingen af dem var i nærheden af at være våde da vi tog dragterne af dem, heller ikke af sved, som de ellers godt kan være hvis de ikke har åndbart tøj på. Jeg fik også testet vandtætheden da vi kom hjem. Jeg ville lige skylle det værste mudder og sand af. Jeg holdte et bukseben ind under vandhanen med fuldt tryk og heller ikke her blev den fugtig indeni. Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg ved at ungernes overtøj kan holde dem tørre og ikke mindst varme. Tanken om en kold og fugtig lille krop der render rundt på en legeplads en hel dag, er bare ikke til at bære.

Anti-statisk foer er fantastisk. Jeg ville ønske flere mærker ville gøre brug af det materiale – også til voksne. Der er ikke noget værre en tøj der klister til kroppen fordi foeret på overtøjet har gjort det statisk!

Mht. lynlåsen, så har Marmar valgt, kun at have en lynlås i alle størrelser. Mange andre mærker vælger ofte, at have 2 lynlåse i de små størrelser, fordi det så er nemmere at få de små poder i dem. Der er delte meninger om hvad der er bedst, så her vil jeg ikke komme med nogle gode råd. Jeg er mest til én lynlås, fordi det efter min mening er lettere for de små at lyne dem selv, men det kan måske godt være lidt sværere for dem at komme i dragten. Olivia kan uden problemer selv få denne flyverdragt på og lyne den efterfølgende, noget jeg ved de sætter pris på i vuggestuen.

En anden god ting ved dragten er, at den har aftagelig hætte. Tobias tager oftest hætten af sit overtøj, da den er i vejen for leg  i mellem buske og træer og han alligevel har en hue på. Jeg foretrækker dog, at hætten bliver på, da den nemt lige kan trækkes op og også er vandtæt som resten af dragten.

Fleece-foeret i lommen er super lækker og indbyder til, at man kan putte sine kolde hænder i den. Ulempen er dog, at der kun er én lomme og når nu det er tiltænkt, at man kan putte sine kolde hænder derned, synes jeg det virker fjollet, at der ikke er en lomme til hver hånd. Det håber jeg de forbedrer til næste års overtøj. Jeg lovede forresten Tobias, at jeg ville skrive at lommen kan indeholde en masse sten – et kæmpe hit for en som elsker at samle alverdens ting i lommerne;)

En af de bedste ting ved dragten er de bløde ribkanter! De lukker tæt og der er ikke noget omkring håndledene som kradser. Men det revolutionerede er for mig ribkanten ved halsen. Den er både blød og fleksibel, som gør, at hovedet og halsen frit kan bevæge sig fra side til side og frem og tilbage uden af være begrænset af en tyk krave. Kæmpe plus! Tobias har i dag en vinterjakke, som er meget stiv ved halslukningen og han gider aldrig have lukket den helt op. Jeg hørte ikke et eneste ord fra ham i går om, at der var noget der kradsede eller var irriterende – og lynlåsen var lynet helt op på hele turen! Overvejer faktisk, om vi skal ud og investere i en ny jakke fordi den han har tydeligvis begrænser ham i hans leg.

Den sidste lækre detalje, er afslutningen ved buksebenene som Marmar kalder snefang. Her er der syet et ekstra lag inderst mod støvlerne, hvor stoffet er i et enkelt lag uden foer med en gummikant, som hjælper med at holde dragten på pladsen, så den ikke glider op af benet. Det ekstra lag er afsluttet med velcro og en knap, så man nemt kan få det ud over de store vinterstøvler. Så satser vi på, at det ikke længere er muligt for sne at finde vej ind under flyverdragten, når vi (forhåbentligt) skal ud og kælke i løbet af vinteren:)

Hvis du har læst med så langt, så kan jeg kun anbefale flyverdragten fra Marmar Copenhagen, men hvis jeg skal komme med nogle forbedringer må det være:

  • 2 lommer, en til hver hånd (så begge hænder kan holdes varme)
  • Refleks-piping ved syningerne ved skuldre, både foran og bagpå (savner, at der ikke er lagt mere fokus på synlighed i trafikken)
  • Elastik i taljen, så dragten kan justeres til de børn som er smalle (Tobias kan godt blive lidt væk i dragten lige omkring taljen, fordi han er meget slank)

Indlægget er sponsoreret og bragt i samarbejde med Marmar Copenhagen og Starklint PR, men meningerne er helt mine egne!

Indlægget kan indeholde affiliate links.

Sutterne der forsvandt….

Olivia

Da Olivia blev født ville hun på ingen måde tage en sut. Vi købte alle mulige forskellige typer og brugte en del penge på at finde en sut hun ville tage. Og bedst som vi var ved at opgive kampen om sutten, fandt vi en hun ville tage. Det var selvfølgelig de klassiske sutter fra Bibs, som kunne købes i alle supermarkeder;) Juhuuu vores lykke var gjort! Men….. så forsvandt de pludselig fra alle hylder pga. konkurs hos Bibs og jeg var seriøst ved at gå helt i panik indtil en kær veninde fortalte mig, at sundesutter.dk havde opkøbt lageret fra Bibs. Jeg fik hurtigt købt 5 pakker hjem til lager, men nu er lageret desværre ved at være tømt. Heldigvis har de lidt tilbage hos sundesutter endnu, så her til aften har jeg klikket dem hjem og så satser jeg på, at Olivia er færdig med at bruge sut når de er brugt. Men du kan som sagt, finde dem lige her, hvis du som jeg, ikke kan få dit barn til at godkende andre sutter;) Og de har dem selvfølgelig til både piger og drenge.

bibs-rund-naturgummi-sut-6-mdr-6-pak-babygirl-m-natsut

bibs-rund-naturgummi-sut-6-mdr-6-pak-havbla-2-m-natsut

Billedekilde: sundesutter.dk

Indlæg kan indeholde affiliatelinks

Sommerferie vol. 1

Vores sommerferie startede i går (endelig) og vi havde pakket bilen torsdag aften, så vi kunne køre direkte i sommerhus efter arbejde. Sommerferien har været ekstra ventet i år, nu hvor vi begge har fuldtidsjob og  jeg også har webshoppen. Hverdagene er fyldt op med gøremål, som hos alle andre familier med små børn, men jeg kan mærke, at vi virkelig har brug for at koble af og bare nyde vores unger. Derfor valgte vi også at komme væk hjemmefra med det samme der stod ferie på uret fredag eftermiddag og allerede her på den første hele feriedag er vi kommet ned i gear og nyder ikke at tænke på dagligdagen. 

Vores gode venner og deres dejlige unger kom på besøg i aftes og dagen i dag blev brugt på Ebeltoft havn, hvor Legeskibet har lagt til kaj til og med mandag. Vi brugte 4-5 timer på at lege og nyde vores frokost. Jeg kan virkelig anbefale at tage et kig på skibets sejlplan og se om det ligger til et sted i nærheden af dig, for der er virkelig meget for børnene at se på og lege med. Du kan læse meget mere om projektet her og alle aktiveterne her. Og så er det hele gratis! 

Her til aften er vi atter alene i sommerhuset og hvis vejret tillader det i morgen, tror jeg vi pakker en madpakke og cykler ud i det blå. 

Vi elsker sommerhus livet:)