DIY Magasinholder

ImageImage

I dag har jeg brugt et par timer på at få ført en idé ud i livet. Det blev til denne magasinholder. Jeg har temmelig mange udgivelser af boligmagasinet og de har de sidste mange år været en del af min indretning. Efter vi flyttede har jeg dog ikke rigtigt kunne finde ud af hvad der skulle ske med dem. Er lidt øm overfor dem og vil ikke risikere, at ungerne hiver dem i stykker. Men så var det, at jeg kom til at tænke på, at jeg da selv kunne lave en fin holder. Det er hermed gjort og jeg er ret tilfreds med resultatet. Hvis du selv skulle have lyst til at give dig i kast med det, er her en lille DIY.

Du skal bruge:

  • 2 x 22mm rundstokke
  • 8 x loddevinkler 22 mm
  • 4 x lodde tee 22 mm
  • Image

Herefter skal du save stykkerne ud efter de dimensioner, som du ønsker din magasinholder skal have. Jeg savede følgende:

  • 8 x 10,6 cm.
  • 4 x 83,6 cm.
  • 2 x 24 cm.

Og så er det ellers bare at samle den. En god ide før du limer er, at tjekke at alle delene passer og der ikke er noget der er skævt.

Hvis du kaster dig ud i det lille projekt vil jeg meget gerne se dit resultat:) Og husk at linke til min DIY. Rigtig god fornøjelse!

Reklamer

Glimmer og beton jul

Kender I Mette med bloggen Monsterscircus? Jeg faldt over den for noget tid tilbage og er enormt imponeret. Så kreativ og inspirerende! Det er som at åbne en lille gave hver gang jeg læser hendes indlæg.

Dette indlæg har ligget i mit baghoved siden jeg læste det og nu har jeg endelig fået det lavet. Du kan se en vejledning til betonstøbning lige her. Jeg fandt glimmergrene i Netto til en 20’er, beton og sand er købt i Bauhaus og kraftig blomstertråd er købt hos min lokale blomsterhandler for 50 øre stykket. Jeg har støbt den runde form i en gammel kageform jeg havde liggende. Det der tager længst tid, er at vente på at betonen tørrer. Et tip er, at vente med at stikke blomstertråd i betonen før den er tørret en smule. så undgår du at de vælter og laver for store huller. Jeg er super tilfreds med resultatet og er spændt på hvad min mor siger, når hun modtager dekorationen på søndag til vores årlige julehygge.

DSC_0375DSC_0386DSC_0390

Kobber jul

Som så mange andre, er jeg helt vild med kobber for tiden og der har efterhånden sneget sig en del af det skønne materiale ind i vores hjem. Og julen skal ikke være en udtagelse, så for et par uger siden var jeg på udkig efter kobber papir til at folde julestjerner af. Det var umuligt at opdrive, så købte strimler her, akrylmaling her og gik ellers i gang med forvandle det hvide papir til kobber. Resultatet kan du se på billederne og er godt tilfreds med resultatet. Nu mangler de bare at komme op og hænge, så vi kan få lidt jul ind i vores lille hjem.

De små glimmer stjerner er lavet af strimler købt i Netto for et par uger siden, så lidt kobber julepynt kan findes hvis man leder.

ImageImageImage

 

Lysestagen på nederste billede er inspireret af hende her

DIY by Panduro

Jeg er sikkert ikke den første til at opdage DIY by Panduro, men må indrømme at jeg er svært begejstret. Diy by Panduro er et Subbrand til Panduro Hobby med en yngre profil. Du kan følge dem på Instagram på @diy_panduro eller på facebook. Du kan også se alle deres DIYs her. Der er i hvertfald mange ting jeg gerne vil lave når vi er ovre julen og der er lidt mere tid.

Billede

Billede lånt her