Mens vi venter på lillesøster…

Der er stadig ingen tegn på at lillesøster har lyst til at komme ud til os og modsat de 2 andre gange, så er det faktisk helt ok. Ikke fordi vi ikke glæder os til at hun kommer, men mere fordi vi prøver at nyde de sidste dage med Tobias og Olivia fuldt ud. Om lidt ved vi, at dagene ser helt anderledes ud og det bliver lidt mere udfordrende at få enderne til at mødes og opfylde alles behov. Men det skal nok gå. Vi tager en dag af gangen! 

Selvfølgelig er det ved at være hårdt her i uge 38 + 3 og jeg er da også oppe 5-6 gange i løbet af natten for at tisse eller forsøge at vende mig i sengen (læs, trille rundt som en hval) og er da også nød til at ligge lidt i løbet af dagen for at få lidt hvile og flytte tyngdepunktet, for hun presser meget ned i bækkenet og har faktisk gjort det det meste af graviditeten. 

Apropos gravideteten, så har denne graviditet været langt den nemmeste! Jeg var indlagt med ekstrem hovedpine i en lille uge med Tobias omkring uge 33 og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde og med Olivia viste hovedpinen sig allerede omkring uge 20 og betød også der en sygemelding. Vi fandt aldrig ud af hvad hovedpinen skyldtes, men når jeg ser tilbage, så skyldes det nok stress/pres på arbejdspladsen. Denne gang har jeg heldigvis haft den bedste arbejdsplads og kolleger, hvor der har været plads til at lægge sig 15-20 min i løbet af dagen hvis jeg havde brug for det. Jeg tror bestemt det har været medvirkende til, at jeg kunne arbejde helt frem til at min barsel startede. Det var også en helt anden måde at få afsluttet mine opgaver på og selvom man nok aldrig føler at man kan blive helt færdig med det hele, så havde jeg det godt med at pakke sammen og sige “på gensyn”! 

Men mens vi venter på at lillesøster vælger sin fødselsdag, så har vi stadig nogle ting vi mangler for at være helt klar – det er vist bare kendetegnet for os:) Men jeg gider ikke stresse over det. Det vi ikke når i dag må vi nå i morgen og ellers går det hele nok alligevel. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s