En lørdag i starten af august skulle ungerne og jeg mødes med Sisse fra Images fra Langfeldt. Lokationen var udendørs ved Centralværkstedet i Aarhus og der skulle tages billeder af Tobias og Olivia. Jeg var med det samme hooked på lokationen da Sisse skrev at det var der vi skulle mødes. Er vild med de rå omgivelser, som skulle danne rammen om dagens photosession. Vores bryllupsbilleder blev også taget i rå og upolerede omgivelser på Aarhus havn for 3 år siden og vi glædes stadig over dem, så jeg havde med det samme en fornemmelse af at billederne af ungerne på Centralværkstedet ville passe perfekt sammen med bryllupsbillederne. Og i dag modtog jeg så den længe ventede kuvert med billeder fra Images By Langfeldt. Og åh hvor er de bare gode, hver og et er skønne på deres egen måde. Det er faktisk ret svært for mig at udvælge nogle favoritter!
Jeg kan varmt anbefale at booke Sisse til en børnefotografering. Hun har en naturlig og ligefrem tilgang til børnene og de opfattede det slet ikke som en fotografering. Det var på ingen måder opstillet og heldigvis for det, for nu har vi fået de smukkeste billeder af vores børn som de er. Glade, fulde af energi og med et frækt glimt i øjet. Jeg kunne ikke ønske mig smukkere billeder af dem. Tusind tak Sisse! Det er i hvert fald ikke sidste gang du får lov til at tage billeder til os!
Og beklager billedspam, men havde som sagt svært ved at udvælge nogle favoritter;) Hvis I har fået lyst til at vide mere om hvor og hvornår Sisse afholder børnefotograferinger igen, kan I kigge forbi hendes instagram profil @imagesbylangfeldt.
Bluse: Marmar Copenhagen // Bloomers: Wheat // Sløjfe: Kira Trust //
T-shirt: Pomp de Lux // Shorts: H&M // Kjole: Cos
Virkelig fantastiske billeder!
Tak søde:) Er også virkelig glad for dem!