Som jeg skrev i går lavede jeg hjemmelavede laktosefri LCHF ispinde, men vi var nød til at vente til i dag med at smage på dem. Men de VAR ventetiden værd. De smager skønt! Og med 2 børn der har intolerance overfor laktose er det fantastisk at lave sin egen is – og tilmed i de sejeste forme hvis du spørg Tobias.
Opskriften får I her:
1 dl. laktosefri creme fraiche
2 dl. laktosefri fløde
1 dl. bær efter eget valg. Jeg brugte frosne skovbær.
1 æggeblomme
1/2 tsk. sukrin
1/2 tsk. vaniljepulver
Start med at piske fløden, såden bliver luftig. Pisk herefter creme fraichen i en skål for sig til den også bliver luftig i konsistensen.
Bland æggeblommen, bær, vaniljepulver og sukrin sammen med creme fraichen og tilsæt blandingen til til fløden. Rør rundt til bærerne er fordelt jævnt i massen. Hæld på forme, sæt dem i fryseren og vent til de er frosne med at spise dem. Velbekomme!
Hvor er de seje. Hvor har du de fine forme fra? Jeg skal nemlig også igang med projekt ispind her i varmen;)
Ja er de ikke skønne? Kunne heller ikke stå for dem da jeg så dem i Legoland;)