Grundlovsdag, pinse og lyskebrok

Det er lidt hektisk for øjeblikket, med mange gøremål hele tiden og derfor havde jeg glædet mig ekstra meget til et par ekstra fridage i forbindelse med Grundlovsdag og pinsen, men det gik ikke helt efter planen – ikke det hele i hvert fald.
Torsdag havde vi en aftale med vores gode venner om at tage i Legoland og på trods af at vejrudsigten meldte regn, så kørte vi mod Billund. Vi havde heldigvis taget regntøj med, for de første 3 timer var virkelig våde, men så klarede det op og vi havde det så skønt. Og vi fik prøvet en masse forlystelser, for der var ingen kø – fordelen ved at tage afsted på en regnfuld dag. Eneste minus ved dagen var, at Tobias’ lyskebrok poppede ud og vi var nød til at køre forbi Vagtlægen da vi kom hjem for at få det skubbet på plads. Det er bestemt ikke rart at se sin lille skat i så mange smerter. Men heldigvis var vi inde og ude af skadestuen på 30 min.
Men så ville skæbnen at det poppede ud igen fredag aften og der kunne Vagtlægen ikke skubbe det på plads, så vi fik en henvisning til Randers sygehus, hvor de er specialister i børnebrok. Her prøvede lægen igen at skubbe det på plads, men igen uden held, så eneste mulighed var at lægge ham i narkose og når vi alligevel skulle det, foreslog lægen en operation med det samme. Så kl. 01.00 fredag nat blev Tobias lagt i fuld narkose og kl. 01.50 hentede lægen mig så jeg kunne komme ned på opvågningen til ham efter en vellykket operation. Jeg fik trillet en seng ind ved siden af ham, så vi begge kunne få lidt søvn og vi sov begge virkelig tungt. Jeg var så træt efter nogle dage med alt for lidt søvn pga. Olivia og kindtænder der er på vej, så da sygeplejersken vækkede os kl. 6.30 havde jeg mest lyst til at sige “pil af”, men gjorde det dog ikke. Og kl. 10 lørdag morgen var vi udskrevet igen. Virkelig en underlig nat, men nu er det heldigvis klaret og i og med at han blev opereret for lyskebrok i den anden side tilbage i november, så er vi nu næsten 100% sikre på, at han ikke skal døje med de smerter længere.
Og resten af pinsen blev brugt på at grille med svigerfamilien, heppe på seje løbere til Århus halvmaraton, seightseeing i vores egen by Århus og et smut forbi IKEA til en lille rundvisning af det nye varehus. Det åbnede jo for kunder i onsdags og det er virkelig blevet fint med mange inspirerede miljøer. Glæder mig til at få manden med derud;)

20140613-232556.jpg

Reklamer

2 thoughts on “Grundlovsdag, pinse og lyskebrok

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s