Gratis flag-vimpel

IDE-topbillede-TillykkeFlagVimpel

To af mine dygtige kolleger har lavet denne gratis DIY på en fin flag-vimpel. Vimplen kan f.eks. bruges til en sommerfest, et havebryllup, en fødselsdag, på børnevaærelset – ja, det er kun fantastien der sætter grænser. Og hvis ikke du allerede kender Sanne Kragelunds blog, vil jeg anbefale dig at kigge forbi det hyggeligt univers med DIYs, mode, kolonihave hygge og meget mere.

Billedkilde: www.ide.dk

 

Reklamer

Den lille køkkenhave

Tilbage i februar skrev jeg det her indlæg om min drøm om at have vores egen lille vertikale køkkenhave. Og den er faktisk blevet til noget. Der er så småt ved at være små -ikke så små endda – jordbær og Tobias har allerede udpeget sig det han skal plukke. Der går nok lige et par dage mere med høj sol, før de første skal plukkes, men vi glæder os. Tobias har virkelig nydt at se jordbærerne blomstre, for så at se små grønne bær vokse frem og opdage at ét af dem var blevet røde da vi spiste ude på terrassen forleden aften.

Jeg havde egentlig tænkt mig at jeg ville købe tagrender og planter krydderurter og jordbær i dem, men hold nu op det var en dyr løsning, så da jeg faldt over disse små beholder til den skønne sum af 3 kr. pr. stk. købte jeg en hel masse. Det eneste man skal være lidt obs på med så små beholdere er,  at man skal vande ret ofte, for ikke at sige hver aften hvis solen har været på hele dagen. Jeg fandt dog det perfekte sted til dem på vores hegn, et sted hvor der er masser af sol til over middag, for så at være skygge og i sol igen om aftenen. Og alle planter trives – selv basilikum, som jeg ellers havde ladet mig fortælle skulle være svær at holde. Måske jeg alligevel har arvet lidt af min fars grønne fingre;)

Sådan så det ud da jeg plantede det hele for 1,5 måned siden

Sådan så det ud da jeg plantede det hele for 1,5 måned siden

Og i aftes så det sådan her ud. Noget er der da sket på 1,5 måned med sol og varme og godt med vand

Og i aftes så det sådan her ud. Noget er der da sket på 1,5 måned med sol og varme og godt med vand

og her er det jordbær Tobias har udset sig. Det mangler lige det sidste før det er helt perfekt.

og her er det jordbær Tobias har udset sig. Det mangler lige det sidste før det er helt perfekt.

Presale hos marmar.dk

unnamed

På fredag kl. 10.00 starter et af mine absolut favorit tøjmærker til børn deres presale med -40%. Det er naturligvis marmar copenhagen jeg taler om og jeg har allerede udset mig nogle skønne items som jeg gerne vil klikke hjem til begge unger.  Følg @marmarcph på instagram og få lækker inspiration og ikke mindst, adgang til det skønne presale.

Untitled

Billedkilde: marmar Copenhagen

Latinerfestival og modeshow

Jeg har da helt glemt at skrive om den hyggelige dag Tobias og jeg havde sammen med Julia og Otto til Latinerfestival tilbage i maj. Julia havde spurgt mig, om Tobias kunne tænke sig at være med til at gå modeshow for Krutterhuset, som en del af festlighederne i latinerkvarteret i anledning af deres Latinerfestival. Det var 3. år i træk at de afholdte den og det var virkelig hyggeligt. Gaderne var pyntet op, solen skinnede, der var masser af mennesker og virkelig god stemning. Og drengene hyggede sig helt vildt og nød at gå modeshow for Krutterhuset. Birgitta havde valgt nogle super fine styles som de skulle have på og de var bare så søde alle 4 unger. Helt igennem en fantastisk dag.

20140614-110240-39760329.jpg

20140614-110326-39806833.jpg<br /

Grundlovsdag, pinse og lyskebrok

Det er lidt hektisk for øjeblikket, med mange gøremål hele tiden og derfor havde jeg glædet mig ekstra meget til et par ekstra fridage i forbindelse med Grundlovsdag og pinsen, men det gik ikke helt efter planen – ikke det hele i hvert fald.
Torsdag havde vi en aftale med vores gode venner om at tage i Legoland og på trods af at vejrudsigten meldte regn, så kørte vi mod Billund. Vi havde heldigvis taget regntøj med, for de første 3 timer var virkelig våde, men så klarede det op og vi havde det så skønt. Og vi fik prøvet en masse forlystelser, for der var ingen kø – fordelen ved at tage afsted på en regnfuld dag. Eneste minus ved dagen var, at Tobias’ lyskebrok poppede ud og vi var nød til at køre forbi Vagtlægen da vi kom hjem for at få det skubbet på plads. Det er bestemt ikke rart at se sin lille skat i så mange smerter. Men heldigvis var vi inde og ude af skadestuen på 30 min.
Men så ville skæbnen at det poppede ud igen fredag aften og der kunne Vagtlægen ikke skubbe det på plads, så vi fik en henvisning til Randers sygehus, hvor de er specialister i børnebrok. Her prøvede lægen igen at skubbe det på plads, men igen uden held, så eneste mulighed var at lægge ham i narkose og når vi alligevel skulle det, foreslog lægen en operation med det samme. Så kl. 01.00 fredag nat blev Tobias lagt i fuld narkose og kl. 01.50 hentede lægen mig så jeg kunne komme ned på opvågningen til ham efter en vellykket operation. Jeg fik trillet en seng ind ved siden af ham, så vi begge kunne få lidt søvn og vi sov begge virkelig tungt. Jeg var så træt efter nogle dage med alt for lidt søvn pga. Olivia og kindtænder der er på vej, så da sygeplejersken vækkede os kl. 6.30 havde jeg mest lyst til at sige “pil af”, men gjorde det dog ikke. Og kl. 10 lørdag morgen var vi udskrevet igen. Virkelig en underlig nat, men nu er det heldigvis klaret og i og med at han blev opereret for lyskebrok i den anden side tilbage i november, så er vi nu næsten 100% sikre på, at han ikke skal døje med de smerter længere.
Og resten af pinsen blev brugt på at grille med svigerfamilien, heppe på seje løbere til Århus halvmaraton, seightseeing i vores egen by Århus og et smut forbi IKEA til en lille rundvisning af det nye varehus. Det åbnede jo for kunder i onsdags og det er virkelig blevet fint med mange inspirerede miljøer. Glæder mig til at få manden med derud;)

20140613-232556.jpg

Kählers smukke univers

For en god måneds tid siden var jeg inviteret indenfor i Kählers smukke univers sammen med en masse andre piger fra blogverden. Det var Birgit og Lou fra Kählers flagskibsbutik i Bruunsgade der havde arrangeret en fantastisk dag med tid til hygge og lidt mere fordybelse end der ofte er tid til til blogarrangementer. Det var så skønt og virkelig inspirerende med besøg af blomsterguruen Claus Dalby. Han viste os, hvordan man hurtigt og nemt kan binde sin egen buket med fine blomster fra haven.
Jeg stiftede selv bekendtskab med Kähler tilbage i 2008, da jeg fik min første sort/hvide Omaggio vase og min kærlighed for de fine keramik ting er bestemt ikke blevet mindre siden. I dag tæller min samling af Kähler bl.a. Love song, Urbania, Mano, Avento og mange flere. Jeg skifter lidt ud, gemmer noget væk i perioder for så at finde det frem igen og det er endnu ikke lykkedes mig at blive mæt af det.
I år fejrer den historiske virksomhed 175 år og det er fantastisk at se, hvordan en gammel traditionsrig virksomhed påny har formået at stadfæste sig i danskernes bevidsthed som en moderne designvirksomhed. Og det stopper jo ikke her. Udlandet er også ellevilde med det smukke design og jeg er slet slet ikke i tvivl om, at vi mange år fremover bliver begavet med en masse nye flotte ting til hjemmet. Stort tillykke med de 175 år!
Og hvis du endnu ikke har været et smut forbi flagskibsbutikken Kähler & friends i M.P. Bruunsgade i Århus, må du absolut planlægge et besøg der næste gang du er i smilets by. Der er altid masser af inspiration at hente og du bliver mødt med et smil af de søde piger, som står klar til at hjælpe.

Untitled