Påsken

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske og nydt det gode vejr. Vi havde en skøn tur til Polen, hvor vi bl.a. fik fejret to betydningsfulde fødselsdage. Olivia fyldte ét år i lørdags og det er jo en helt særlig dag. Jeg tænkte tilbage på dagen ét år tidligere, hvor jeg fik veer kort før midnat og vi fik ringet efter farmor, så hun kunne være hos Tobias mens vi tog på hospitalet. Og kl. 7 var vi klar til at køre hjem igen med en sund og rask lille pige. Vi stillede Olivia foran døren i sin autostol, ringede på og ventede på at Tobias og farmor åbnede. Tobias vidste vidst ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv – tror han var lidt overrasket og forvirret over, at han 12 timer tidligere havde kysset maven, med lillesøster indeni, godnat og hun nu sad i en autostol foran ham. Og det forstår man jo egentlig godt. Men stoltheden lyste ud af ham og det var kærlighed ved første blik mellem de to. Og her ét år efter kan jeg kun sige, at den kærlighed er vokset. Han er vild med hende og hun med ham. Det er så fantastisk at se og elsker hvordan Tobias stolt proklamerer overfor de andre børn i børnehaven, at det er HANS lillesøster når vi henter ham om eftermiddagen. Men tilbage til den anden betydningsfulde fødselsdag. Min mormor fylder 90 år i morgen og det fejrede vi søndag med 90 balloner og masser af mad og kage. Når jeg tænker over hvad min mormor har været igennem gennem sit 90-årlige liv priser jeg mig lykkelig for at jeg er født og opvokset i Danmark. Som ung pige under 2. verdenskrig gemte hun sig for tyskerne, hun har levet størstedelen af sit liv under kommunismen i Polen og stået i kø foran slagteren og bageren fra midt på natten i mange mange år for at få mad på bordet. Der var nemlig en periode hvor der bare ikke var varer nok i butikkerne til alle og så var det med at komme tidligt op og sikre sig en plads forrest i køen. Jeg var med et par enkelte gange som lille pige og jeg husker det som chokerende og en verden meget langt fra min dagligdag i trygge Danmark. Når det så er sagt er der ingen tvivl om, at min mormor også har haft en fantastisk liv. Hun var gift med min morfar, hendes livs kærlighed frem til hans død og de nåede at være gift i over 60 år! Det i sig selv er en fantastisk bedrift! Og hun har på trods af alt også levet et priviligeret liv, efter polske standarder. Hun er stadig frisk og bor alene i en stor villa, så mon ikke hun også når de 100 år. Det tror jeg på! 

20140423-212020.jpg

20140423-212041.jpg

20140423-212129.jpg

Reklamer

4 thoughts on “Påsken

  1. Sikke et smukt indlæg Ann. Fyldt med kærlighed! Jeg har desværre ingen bedsteforældre mere, men jeg håber mine unger får ligeså stor glæde af hinanden som dine to smukke børn har.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s