En spontan tur i Zoo

Den forgangne weekend var min sidste på barsel. I morgen starter jeg på nyt spændende job og det glæder jeg mig til, selvom det også er lidt vemodigt at vinke farvel til barslen. Nå, men tilbage til weekenden. Jeg havde brug for at tilbringe tid med min lille familie, hvor vi havde fokus på børnene og hygge. Lørdag tilbragte vi derfor nogle dejlige timer i Mindeparken, hvor der efter Tobias’ mening er den fedeste legeplads. Og der er (næsten) altid mange børn man kan lege med og det er jo altid positivt.

Søndag morgen besluttede vi, lidt spontant, at vi ville et smut i Odense Zoo og skyndte os at skrive en sms til et hold gode venner og høre om de ville med. Det ville de heldigvis gerne, så vi pakkede bilerne og kørte afsted i dis og tåge. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel da vi kørte ind i Odense og faktisk var det så dejligt varmt, at vi kunne gå rundt uden jakker det meste af dagen. Så skønt! Ungerne havde en fest. De 3 ældste løb rundt, kiggede på alle dyrerne og nød bare dagen i fulde drag. Det var vores første gang i Odense Zoo og det var absolut en meget positiv oplevelse. Der er noget for alle aldre og da jeg spurgte Tobias hvad det bedste ved dagen havde været, svarede han “Odense Zoologisk have! Girafferne, løverne, de store fisk (søkøerne) og pingvinerne”. Det der fangede min opmærksomhed udover dyrerne selvfølgelig, var den hyggelige atmosfære og opbygningen af haven. Ofte synes jeg det kan være svært at se dyrerne fordi de “gemmer” sig, men her var det de fleste steder muligt at komme rundt om indhegningerne fra forskellige sider og mange steder kunne man også komme op på i et tårn eller på en platform og kigge ned. Det gjorde en forskel og selv de små børn kunne kigge med. Olivia var ret vild med kæmpe skildpadderne, hvor hun kunne komme helt helt tæt på og flamingoerne var også et hit. Og så er der selvfølgelig en masse spisesteder – de var dog ikke alle åbne i går da vi var på besøg – men det vi som voksne lagde mærke til, var at de var bygget op så de faldt i med resten af parken. Det er ikke blot en burgerbar/pølsevogn der er sat op for at sælge mad, men der er virkelig lagt kræfter i, at det skal være en oplevelse for de besøgende at sidde i f.eks. Safari Loungen og kigge over på girafferne, mens man nydder sin mad. Og sidst men ikke mindst, er der nogle gode legepladser. Det synes jeg personligt er rigtig dejligt, da jeg af erfaring ved, at Tobias ikke kun gider se på dyr en hel dag. Der skal være mulighed for at lave lidt forskelligt og det er der i høj grad i Odense Zoo. Så hvis du ikke allerede har været der, vil jeg klart anbefale at planlægge et besøg dertil. Det er i hvert fald ikke vores sidste besøg der, for vi endte faktisk med at købe årskort, hvor vi også får ét gratis besøg i Ree park, Ålborg Zoo, Givskud Zoo og Jesperhus. Det skal vi helt sikkert nok få brugt indenfor det næste år.

Billede

Billede

Billede

Billede

 

Reklamer

Masser af inspiration til børneværelset

Mit indlæg om vores fælles børnesoveværelse var ret populært, så jeg har valgt at lave et indlæg mere med en masse inspiration til børneværelset. Meget af det, har jeg fundet på Pinterest og der er virkelig mange fine og lækre løsninger at finde rundt omkring på nettet. Se f.eks. bare lige her. Personligt er jeg vild med de mange kreative køjesenge, som jeg ville have elsket at have haft som barn. De er bare så hyggelige!

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billedekilde: Pinterest

 

Olivias forårsgarderobe

Så har jeg langt om længe fået styr på Olivias forårsgarderobe. Den består af det lækre softshell suit fra POMPdeLUXs nye adventure serie, smukke begyndersko i rosa lak med guldglimmer fra Angulus (mit favoritmærke til de små fødder) og en fin mørkeblå jakke i det blødeste stof og med smukke detaljer til finere brug som ligeledes er fra POMPdeLUX. Og så har hun selvfølgelig også en jakke til vuggestuen når softshell dragten bliver for varm. Det er en Baby Vito anorak fra Miniature – endnu et favoritmærke når det kommer til overtøj til ungerne. Virkelig funktionelt, lækker kvalitet og smukke farver og så er pasformen perfekt. Jeg var heldig at finde anorakken på tilbud i efteråret til -70% i en flot koralfarve og den er virkelig lækker til den lille bandit. Du kan finde en lignende anorak fra Miniature lige her til -50%.

Billede

Billede

Billedekilder: Angulus, Miniature og POMPdeLUX

Du kan også følge my little vibes via Bloglovin´, facebook og Instagram

Fælles børnesoveværelse

Da vi flyttede fra vores 3-værelses lejlighed i midtbyen tilbage i august proklamerede Tobias med det samme, at ham og Olivia skulle sove på samme værelse i det nye hus! Vi havde ellers en idé om, at vi skulle have forældre soveværelse i det største af værelserne og ungerne skulle have et hver af de mindre. Men efter Tobias’ beslutning om at de skulle sove sammen, ændrede vi lidt i planerne. Vi endte med at tage det mindste af værelserne som vores soveværelse og det andet lille værelse blev så ungernes soveværelse. Det store værelse er så blevet et stort legerum, hvor de har langt det meste af deres legetøj og der er også sat en Wii op, så Tobias kan spille det uden jeg skal være bekymret for, om der pludselig kommer en controller flyvende gennem rummet og smadrer noget. En perfekt fordeling af værelserne, som vi på ingen måder har fortrudt.

I denne weekend har jeg brugt lidt tid på at blive mere eller mindre færdig med det fælles børnesoveværelse. Og der mangler stadig nogle detaljer, men de må komme lidt hen ad vejen, som jeg får tid og overskud til. Men her får I lige lidt billeder af værelset som det ser ud nu. Køjesengen har min mand og svigerfar selv bygget efter lidt instrukser fra mig.

Den hjemmelavede køjeseng og Tobias' side af værelset. Den fine ugle er et arvestykke fra min far, som Tobias er meget glad for!

Den hjemmelavede køjeseng og Tobias’ side af værelset. Den fine ugle er et arvestykke fra min far, som Tobias er meget glad for!

Under køjesengen har jeg tænkt skulle være en lille hule. Så her har jeg syet gardiner til som kan trækkes for, så de kan sidde og hygge sig med en bog eller lege med køkkenet.

Under køjesengen har jeg tænkt skulle være en lille hule. Så her har jeg syet gardiner til som kan trækkes for, så de kan sidde og hygge sig med en bog eller lege med køkkenet.

Overblik fra køjesengen over mod Olivias side af værelset.

Overblik fra køjesengen over mod Olivias side af værelset.

Olivias hjørne med den fine måneplakat Für Neil

Olivias hjørne med den fine måneplakat Moon Für Neil og loungestol fra Hay til os som vi kan sidde på når hun skal puttes

Olivia var så heldig, at få en unik illustration af en lille fin vibe tegnet af Thomas Woody fra sin faster og onkel til sin navngivning. Bamsen Bobo er fra LuckyBoySunday.

Olivia var så heldig, at få en unik illustration af en lille fin vibe tegnet af Thomas Woody af sin faster og onkel til sin navngivning. Bamsen Bobo er fra LuckyBoySunday.

På modsatte væg, står Olivias tøjkommode og der har jeg også fået sat en bøjlestang op til hendes fineste tøj. Kommoden er beklædt med runde klistermærker fra Søstrene Grene.

På modsatte væg, står Olivias tøjkommode og der har jeg også fået sat en bøjlestang op til hendes fineste tøj. Kommoden er beklædt med runde klistermærker fra Søstrene Grene.

Et close-up af bøjlestangen

Et close-up af bøjlestangen med tøj

Oven på hendes kommode står blandt andet denne fine Prinsessen på ærten - også en gave fra hendes navngivning

Oven på hendes kommode står blandt andet denne fine Prinsessen på ærten – også en gave fra hendes navngivning

Familie og fuldstidsarbejde

Jeg læste denne artikel fra information i aftes og den satte tanker i gang. Tanker der gjorde, at jeg havde svært ved at sove i nat og tanker der får det til at snore sig sammen i maven på mig. Jo tættere jeg er kommet på min barsels afslutning, jo flere tanker har jeg gjort mig om arbejdslivet med 2 små børn. Hvordan skal vi få det til at hænge sammen med begge forældre på jobmarkedet og 37+ timer hver? Har det svært ved tanken om, at mine børn ser pædagogerne fra henholdvis vuggestuen og børnehaven mere end de ser os – forældrene som har valgt at få dem! Er det virkelig det liv jeg/vi har lyst til at byde vores børn? Vi har jo ikke fået dem for at de bare skal sendes i institution 40 timer om ugen. Jeg ville hellere end gerne gå hjemme, hvis vi havde råd, men der skal nu engang mad på bordet og selvfølgelig kan vi da klare os for mindre, hvis vi ligger vores livsstil om, men har vi lyst til det? Det er en svær balance og helt sikkert en, vi som familie skal lære at mestre. Da Tobias startede i vuggestue havde jeg ikke på samme måde de bekymringer, som jeg har nu hvor Olivia skal i institution. Det skyldes hovedsageligt, at det den gang ikke var et problem med lange dage, fordi min mand var studerende og havde mulighed for at hygge med ham om morgenen og hente tidligt. Nu står vi i en situation, hvor vi skal afsted kl 7 og først er hjemme igen kl. 17 – det er eddermane en lang dag for så små hoveder – og hvor meget kvalitetstid kan lige det nå at blive til i hverdagen, når der også skal laves mad, bades og puttes. Ikke meget kan jeg hurtigt regne ud!

Jeg vil med glæde arbejde til jeg er 80 år, hvis bare jeg kan få mere tid til at se mine børn vokse op. Det kommer vi højst sandsynligt til alligevel, så hvorfor har vi så travlt med at gøre karriere og tjene penge istedet for at nyde de små øjeblikke i livet? Jeg har ikke svaret, men har i hvert fald fået stof til eftertanke!

Dukkedrømme

Efter at være blevet mor til en pige, har der åbnet sig en helt ny og magisk verden for mig. Dukker! Hvor findes der dog mange utroligt fine og smukke dukker. Jeg er ikke så meget til de traditionelle plastik dukker som Babyborn (selvom det sikkert er den de fleste børn elsker), men jeg forelsker mig nemt i de mere finurlige og detaljerede dukker, som fortæller deres helt egen histore. I den forgange uge hvor jeg lå syg, fik jeg klikket meget rundt på nettet og her er nogle af de smukke dukker jeg faldt over. Og mon ikke et par af dem finder vej til Olivias ønskeseddel – den lille pige fylder jo et år om lidt!

Spanske Minima laver smukke kludedukker, hvor kun fantasien sætter grænsen for legen.

Spanske Minima laver smukke kludedukker, hvor kun fantasien sætter grænsen for legen.

Minima kludedukke med smukke detajler

Minima kludedukke med lyserød sweatshirt

Til den seje pige der beundrer superhero universet

Til den seje pige der beundrer superhero universet

Smukke detaljer med broderet kat

Smukke detaljer med lille kat på blusen og fint skørt

Romaszop laver unikke dukker med håndmalede ansigter. Hver og en er unik !

Romaszop laver unikke dukker med håndmalede ansigter. Hver og en er unik!

Detaljerede ansigter er med til at give dukken personlighed

Håndmalede og detaljerede ansigter er med til at gøre dukken unik og give hende personlighed

Billedkilder: Minima og romaszop

Forårs- og sommermode fra POMPdeLUX

For et par uger siden modtog jeg en fantastisk pakke fra POMPdeLUX. Det var forkælelse til både Olivia og Tobias. Her er hvad pakken blandt andet indeholdte og der var stor glæde at spore hos Tobias. Så stor, at han ikke ville have tøjet af igen, men selvom foråret så småt er på vej, mente den strenge mor dog at det nok lige var tidligt nok til shorts! Det må vente til vores ferie til Lanzarote i starten af maj.

Strikken på første billede er i sær et stor hit. Den er blød og tynd i strikken, perfekt til lune sommeraftener.

Her er Tobias i ført blød Tampere pullover og Paisley long shorts i farven turquoise

Her er Tobias i ført blød Tampere pullover og Paisley long shorts i farven turquoise

Og her igen i Paisley long shorts, Sapporo shirt og Zagreb cardigan

Og her igen i Paisley long shorts, Sapporo shirt og Zagreb cardigan

Olivia er iklædt Aberdeen little short, Lisboa little cardigan og Adi little tights

Olivia er iklædt Aberdeen little short, Lisboa little cardigan og Adi little tights

Fin lille detajle med guldfugle på ryggen. Og dejlige bløde cowboy shorts, som allerede er en favorit herhjemme

Fin lille detajle med guldfugle på ryggen. Og dejlige bløde cowboy shorts, som allerede er en favorit herhjemme

Begge unger er også blevet forkælet med den nye overtøjs serie Adventure by PDL, men det fortjener sit helt eget indlæg når vi har fået det brugt lidt mere. Men du kan se Olivia i den dejlige softshell dragt lige her.

Forårstemning

Så er vi så småt ved at være ovenpå igen efter al den sygdom. Olivia har stadig en del skoldkopper, men de er heldigvis så småt ved at forsvinde, så håber på, at hun kan starte op i vuggestue i løbet af ugen.

I dag brugte vi dagen – som en hel del andre århusianer – på en lang gå tur. Vi kørte sammen med farmor og farfar ud til Skovmøllen i Moesgaard og gik derfra ud til vandet og tilbage igen. En fantastisk tur i den smukkeste natur og Tobias fik både klatret i træer, kastet sten i vandet og leget stifinder på de små stier i skoven. Helt igennem en dejlig søndag med masser af sol og varme – skal vi ikke satse på, at vi får mange flere af dem i løbet af foråret.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Olivia sov desværre på hele turen i skoven, men kom lidt ud at gå med gåvognen da vi var hjemme igen. Her i den skønne softshell dragt fra POMPdeLUX, som var perfekt til dagens vejr, men meget mere om det i et andet indlæg. Næste køb til Olivia må blive begyndersko!

Kuk kuk fra hulen

Det er ikke meget bloggeri det bliver til og det ærger mig, men håber snart jeg vender tilbage med masser af spændende og inspirende indlæg. Grunden til stilheden er denne.

De sidste 3 uger har været præget af sygdom. Først fik Tobias skoldkopper og det var i sig selv super fint, for så slap vi da for at skulle bruge en masse ferie på det senere. Men da han endelig var på benene igen begyndte jeg at skrante og det viser sig nu, at jeg har fået en stafylokokker infektion pga. en betændt neglerod (og nej, jeg bider ikke negle, men det kan åbenbart opstå af nærmest ingen ting) og oven i det også har jeg også en virus der florerer i mit system. Så jeg er træt, øm og har bare ikke ret meget energi i de her dage. Det positive i det hele var dog, at Olivia startede i vuggestue i mandags og allerede i går var hun afsted 6 timer alene. Hun elsker det og er glad og tryg ved at være der. Men i aftes fik hun så også feber og vi tror det er skoldkopper der også er på vej hos hende. Hun har lidt røde knopper rundt omkring på kroppen, men max. 10. Nu må vi se. Talte med vuggestuen i morges og de er åbenbart ramt af både børnesår, skarlagensfeber og streptokokker for tiden. Life with kids!!

Vi ses på den anden side;)