DIY Magasinholder

Boligindretning, DIY

ImageImage

I dag har jeg brugt et par timer på at få ført en idé ud i livet. Det blev til denne magasinholder. Jeg har temmelig mange udgivelser af boligmagasinet og de har de sidste mange år været en del af min indretning. Efter vi flyttede har jeg dog ikke rigtigt kunne finde ud af hvad der skulle ske med dem. Er lidt øm overfor dem og vil ikke risikere, at ungerne hiver dem i stykker. Men så var det, at jeg kom til at tænke på, at jeg da selv kunne lave en fin holder. Det er hermed gjort og jeg er ret tilfreds med resultatet. Hvis du selv skulle have lyst til at give dig i kast med det, er her en lille DIY.

Du skal bruge:

  • 2 x 22mm rundstokke
  • 8 x loddevinkler 22 mm
  • 4 x lodde tee 22 mm
  • Image

Herefter skal du save stykkerne ud efter de dimensioner, som du ønsker din magasinholder skal have. Jeg savede følgende:

  • 8 x 10,6 cm.
  • 4 x 83,6 cm.
  • 2 x 24 cm.

Og så er det ellers bare at samle den. En god ide før du limer er, at tjekke at alle delene passer og der ikke er noget der er skævt.

Hvis du kaster dig ud i det lille projekt vil jeg meget gerne se dit resultat:) Og husk at linke til min DIY. Rigtig god fornøjelse!

Vind en bryllupsfotografering

Bryllup

Planlægger du bryllup i 2014? Så kan du lige nu vinde en bryllupsfotografering hos vores store dag. Jeg kan kun varmt anbefale vores store dag, som tog disse skønne billeder af vores bryllup tilbage i 2011. Det eneste vi har fortrudt var, at vi ikke valgte den store pakke og havde fotografen med om aftenen. Fordelen ved at vælge vores store dag er, at I får alle billeder taget på dagen. Vi har over 100 redigerede billeder, som vi kan fremkalde og forstørre som vi har lyst. Og derudover har vi over 1000 billeder, som vi selv kan redigere i. En kæmpe fordel, da det ellers kan blive en meget dyr fornøjelse med bestillinger via fotografen. Image

Min kjole er designet af søstrene Danka og Liliana Kruszynska, designerne bag Kruszynska couture. Den opfyldte alle mine drømme om en brudekjole og så var den så behagelig, let og luftig at have på. En kæmpe fordel, eftersom vores bryllupsdag endte med at være sommerens varmeste.

 

Pierrot la Lune – nyt dansk tøjmærke til børn

Børnemode, Dansk Design, Favoritter

Har I hørt, at der bliver lanceret et nyt dansk børnetøjsmærke? Pierrot la Lune hedder det og det er Emilie Ventujol fra Ry der står bag mærket. Det bliver lanceret torsdag d. 16 januar kl. 20 her. Som introduktionstilbud er det muligt at få -25% på alle styles indtil fredag kl. 10.00. Og for dem der bor i og omkring København er det muligt at kigge forbi deres Popupshop på Gl. Kongevej 103 fra d. 16-20 januar. Tjek deres facebook side eller bedre endnu, tilmeld dig nyhedsbrevet og se hvornår der er åbent. Jeg er personligt meget spændt på at se mere til de lækre styles. Det jeg har set indtil videre ser meget lovende ud. Og så er det jo fantastisk, at det hele er produceret af 100 % GOTS certificeret økologisk bomuld eller 100 % håndstrikket alpaca uld. Her er hvad der står om Pierrot la Lune:

“The style is classic with a touch of nostalgia, calling to mind French movies from the 50s and faded postcards from Mediterranian holidays. The fabric and colors are soft, end even though the look is distinctly Danish, an international wind is clearly felt in the Danish brand of childrenswear Pierrot la Lune.  We offer clothes for children between 2 and 10 years old in 100 % GOTS certified organic cotton and 100 % hand knitted alpaca wool.”

Og så forhandler bl.a. Hønsefødder i Århus Pierrot la Lune, når det lander i butikkerne.

ImageImageImage

Billedekilde: Pinterest

Et nyt år – en ny kollektion!

Boligindretning, Dansk Design, Favoritter

Et af mine absolut yndlings interiør brands er uden tvivl ferm LIVING. Jeg har fra dag ét været vild med deres kollektioner og fik faktisk lov til, at købe en af deres ruller tapet med grene da de første gang var på Formland for efterhånden nogle år siden. Det fik lov til at pryde gangen i mit singlehjem i flere år og jeg var så glad for det. Har stadig lidt tilbage af rullen, som jeg tænker skal bruges til noget kreativt i vores nye hjem. Nå, men tilbage til det som indlægget skal handle om. ferm LIVING er netop kommet ud med deres SS14 Kollektion og du kan se det hele lige her. Igen rammer de plet og jeg har allerede fundet en del favoritter der skal på ønskesedlen. Selvfølgelig har de også ramt trenden med messing og der er flere lækre items som godt må finde vej hjem til os. Bl.a. den fine bakke og skønne flaskeåbner – en ting som i det fleste tilfælde helst bare skal blive i skuffen, da de ikke ligefrem pynter på bordet, men det vil den her med sikkerhed gøre. Og selvfølgelig skal et flot bord dækkes med en smuk dug og det har ferm LIVING også et klart bud på. Er vild med Pen dugen i sort! Endnu en favorit er den sorte tabletop, som passer til de populære wire basket. Vi har naturligvis også en herhjemme og den sorte plade vil stå i flot kontrast til vores lyse egetræs sofabord. En helt anden helt exceptionel ting, er de fede plante holdere. Fantastiske i et hjem som vores, hvor der kun findes én vindueskarm og ellers kun gulv-til-loft vinduer. Jeg savner blomster i mine vinduer!  Og selvfølgelig har de også i denne kollektion lavet skønne puder med grafiske print. Og sidst, men ikke mindst børnekollektionen! De fine små kroge vil være fantastiske i vores gang til ungernes overtøj. De er da bare alt for søde og vil med garanti skabe glæde hos både små og store. Jeg må sige, at jeg er endnu engang er meget begejstret og glæder mig til at se alle produkterne i butikkerne!

Image

ImageBilledekilde: Ferm Living

Endnu et udsalgstip

Udsalg

Ja, jeg ved godt at julen er ovre for længst, men det kunne da være lidt skønt at købe lidt på udsalg og glæde sig til at tage det i brug om 327 dage;)  Hos Modern mood kan du spare op til 70% på disse lækre items. Er selv meget fristet til at købe den fine julekalender af Linedyr. Hun laver simpelthen de fineste ting. Og så er der da også lidt til børneværelset. Er ret vild med den lækre blæksprutte og den frække tigerpude, begge fra et af mine yndlingsmærker Ferm living.

Image

Onion julepynt: Ferm Living // Julekalender: Linedyr // Julesok med bambi: By Nord // Julekalender: Ferm Living // Kalenderlys: Normann Copenhagen

Image

Pude med biler: Ferm Livng // Tigerpude: Ferm Living // Grå kurve: By Bord // Blæksprutte: Ferm Living // Tiger musikmobile: Ferm Living // Sengetøj: RoomMate 

Udsalgstip på By KlipKlap

Favoritter, Udsalg

Vi er vilde med vores By KlipKlap 4-fold madras og lige nu kan mange af modellerne købes på udsalg her. Jeg er fristet! De har også udsalg på lækre ting fra bl.a. Ferm Living, Sebra interiør, Smallstuff og RoomMate.

Image

Velkommen 2014!

Uncategorized

Så er det blevet 2014. Har du fundet en kalender? Må indrømme, at jeg ikke selv er nået så langt endnu, men har da fundet et par favoritter. Personligt er jeg stor fan af Stendig og har tidligere haft den til at dokumentere Tobias’ første år, men har desværre ikke plads til den i vores nye hjem. Her er nogle af mine bud på mulige kalendre i år. Dygtige Louise Roe har lavet en super fed grafisk kalender med en grafisk poster på bagsiden af hver måned. Den kan købes her. Bob Noon har også lavet en skøn kalender. Hay har lavet et par fine kalendere som kan købes her og her. Så er der den efterhånden klassiske kalender fra Ferm Living, som kan bruges år efter år og ikke mindst har Essensen lavet en flot og funktionel kalender, hvor der er plads til at skrive aftaler osv. i. Og så har den en super fin kobber forside. I like!

Image

 

I første om gang, har jeg dog valgt at printe denne fine gratis kalender ud. Du kan hente finde den her.

Image

Godt nytår!

Uncategorized

Godt nytår! Så blev det 2014. Håber I alle er kommet godt ind i det nye år. Jeg ser personligt meget frem til hvad 2014 vil bringe. Synes altid det er spændende at afslutte et kapitel og starte et nyt. 2013 var en fantastisk år for os. Vores lille Olivia blev født i april og det føles så naturligt at være en familie på 4. Tobias har fra 1. dag været en fantastisk storebror. Kærlig, omsorgsfuld og beskyttende og det er så dejligt at se hvordan han krammer, kysser og tumler med hende – hun elsker ham og omvendt. Hun finder sig i alt fra hans side, men mon ikke det får en ende på et tidspunkt?!? Jeg er sikker på, at 2014 bliver lige så fantastisk på sin egen måde. 2014 er året hvor min dejlige mand gerne skal blive færdig med sin kandidat og forhåbentlig finde drømmejobbet. Jeg går også selv med mange tanker og drømme vedr. mit arbejdsliv og er fuld af håb og positive tanker om, at det hele nok skal falde på plads. Jeg har samlet lidt billeder fra vores jul og nytår, som vi har tilbragt med venner og familie. Nytårsaften blev en stille, men hyggelig aften, hvor vi bare var os fire. Ungerne kom i seng kl. 23.30 og vi skålede i champagne kl. 24.00. Det var tiltrængt med en stille aften efter 11 dages besøg fra USA og mange julefrokoster i juledagene.

ImageImageImageImageImageImageImageImageImageImageImage