CIFF & FORMLAND UP/GRADED

Billede

De næste par dage står på hele 2 messer. I morgen er det CIFF kids der står for skud og på fredag Formland UP/GRADED.  Du kan følge med via instagram @ann_vibe både i morgen og fredag og så vender jeg naturligvis tilbage med indlæg på bloggen med alle de spændende nyheder så snart jeg er hjemme bag skærmen igen.

Reklamer

Ekstravagant tylskørt

Untitled3

Leder du efter det smukkeste tylskørt til din lille prinsesse? Så skal du kigge forbi engelske Bob & Blossom. Deres tylskørt er et must-have i enhver piges garderobe. De er ekstravagante og findes i et væld af farver – også de knap så tøsede – så hvis du ikke lige er til pink eller lyserød kan du stadig finde et smukt skørt, som de fleste små piger uden tvivl vil elske.

Untitled2Untitled1

Billedkilde: Bob & Blossom

Skønne pasteller og luftige silhuetter – MarMar SS14

MarMar Copenhagen er en stor favorit til begge guldklumper her på matriklen. Jeg faldt for den lækre bløde kvalitet på deres basis tøj, da Tobias endnu var lille bitte og vi har efterhånden haft en del bodyer, bluser og heldragter i den lækre blanding af bomuld og modal. Jeg er begejstret for kvaliteten som holder vask efter vask og forbliver lækker og blød og ikke mindst holder pasformen. Jeg er så heldig, at jeg er inviteret til presse visning på MarMar’s AW14 kollektion på torsdag og jeg glæder mig, men inden det er tid til den, er MarMar klar med en smuk SS14 kollektion med en farvepalet af vidunderlige pasteller, lys kit og blå toner. Jeg drømmer mig til lyse varme sommeraftener og to børn der render rundt på terrassen iført MarMar.

Untitled4Untitled3Untitled2Untitled1

Billedkilde: MarMar Copenhagen/Starklint PR

 

Norlie lagersalg

Norlie holder lagersalg d. 5-7 februar i København. Der er altid lækre ting at finde både til piger og drenge. Så vidt jeg er orienteret afholder de desværre ikke noget lagersalg i Århus i denne omgang:(

ImageProxy.mvc

Navngivningsønsker

foto-2

Der har været lidt stille på bloggen de sidste dage. Det skyldes, at jeg har travlt med at planlægge mit besøg på CIFF og ikke mindst en navngivning for vores lille tyk-steg. Det var planen, at vi ville have holdt den i sommer, men pludselig var sommeren ovre og vi havde ikke fået holdt nogen fest for Olivia. NU skal det så være og jeg har fået lavet invitationer og sendt dem ud til familie og venner. Vi glæder os og egentlig synes jeg, det er dejligt at Olivia er så stor og forstår lidt mere af hvad der sker end hvis vi havde holdt det i sommer hvor hun kun var 2-3 måneder. Vi har planer om buffet og et stort kagebord, men meget mere om det i et senere indlæg. Først er det tid til at dele lidt af hendes ønsker.

Untitled

Lucky boy sunday: Beauty baby // Piet Hein: flagstang // Maileg: Prinsessen på ærten // Small Design: Link bord & bænk // Carmen Gonzalez: Dukke Mimmi // Molin Roty: Dukkelift // Studio Matryoshka: Personligheder  // Bobles: Larve // Georg Jensen: Moneyphant // By KlipKlap: Stol // A4 print: Seventytree Circus Ruby

CIFF kids F/W 2014-15

Image

Så er det på torsdag at jeg skal på roadtrip med blogger-pigerne Julia, Ida, Lou og Marina. Vi drager mod staden til CIFF for at opleve FW14-15 kollektionerne. Jeg glæder mig! Det er min første gang på CIFF og det bliver spændende at møde de mange designere bag yndlingsmærkerne, finde nye yndlingsmærker og ikke mindst se alle kollektionerne som lander i butikkerne til efteråret. I skal selvfølgelig nok høre mere så snart jeg har været afsted og alle indtrykkene har lagt sig.

Årets påskeæg – Royal Copenhagen

Min mor har i mange år samlet på de smukke påskeæg fra Royal Copenhagen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun skal have den fine sam-pak af de nye æg med en svale og en vibe. Der er i vores familie nemlig et ganske særligt tilhørsforhold til hver fugl som præger påskeæggene. De der kender mig ved, at jeg har giftet mig til efternavnet Vibe – deraf også titlen på bloggen. Det er selvsagt også efternavnet på mine 2 dejlige børn. Det pudsige er dog, at min mors polske pigenavn direkte oversat betyder svale. Jeg køber som regel kun det ene af årets æg til hende, men i år SKAL hun altså bare have to. Er de ikke fine?Billede

Billedkilde: Royal Copenhagen

Gratis plakat

Se lige hvad posten kom med til Tobias forleden. En virkelig flot plakat fra miljøministeriet. Jeg havde hængt den op på legeværelset, da han kom hjem fra børnehave og fortalte ham at der ventede en overraskelse oppe på værelset. Han løb op af trappen, ind på værelset og fik med det samme øje på plakaten med de mange dyr og skønne farver. Han udpegede som det første en isbjørn – det første dyr han kunne sige lyden af (måske han har set for mange film fra Nordisk film?!?) Tror virkelig vi kan få mange gode timer til at gå med at kigge og tale om alle dyrene og hvor de kommer fra. Hvis du også kunne tænke dig den fine plakat, kan den bestilles lige her – helt gratis!

ImageImageImage

Og nej, vi er ikke sponsoreret af Bobles;)

Pierrot la Lune favoritter

I går var dagen, hvor Pierrot la Lune blev lanceret og hvis du skynder dig, kan du indtil kl. 10.00 i dag få -25% på alt i webshoppen. Jeg havde desværre ikke selv mulighed for at kigge forbi til lanceringen for at møde Emilie og naturligvis se alle de lækre sager. Men var selvfølgelig et smut forbi shoppen i aftes da ungerne sov sødt. Og hold nu op nogle lækre styles og flotte mønstre! Kan lige se ungerne hoppe rundt i det en dejlig sommerdag – måske lige med undtagelse af de skønne alpaca strik selvfølgelig;) Her er mine favoritter til Olivia og Tobias.

Image

ImageImage

Billedkilde: Pierrot la Lune

IKEA BRÅKIG – Særkollektion

31. januar kommer IKEA med endnu en særkollektion. Den hedder BRÅKIG og er lavet i samarbejde med ArtRebels. Personligt har jeg allerede mange favoritter og glæder mig til at opleve produkterne i varehuset. Men der er ikke tid til det lange overvejelse, da det jo er en særkollektion. Jeg har samlet et lille udpluk af mine favoritter og stativet er et MUST HAVE!! Du kan se hele kollektionen og læse mere om detaljerne her.

BilledeBilledeBilledeBillede

Billedkilde: IKEA Fans Sverige (Facebook)